"den fod af broccoli ⁠/ vi gemmer ⁠/ og laver en ny ret af⁠"
"den fod af broccoli ⁠/ vi gemmer ⁠/ og laver en ny ret af⁠"

Månedens digt: Varsel fra solsorten

Månedens digt er af Nanna Storr-Hansen

Jeg fandt månedens digt i Nanna Storr-Hansens digtsamling "Bøgetid" fra 2022, som jeg genforelskede mig i for nylig, da den modtog Informations Litteraturpris.

Der er MANGE gode digte, og jeg havde svært ved at vælge et. For eksempel er der også et om, at mosen var verdens første internet; fuld af hemmeligheder og info om fortiden. Det er fedt fundet på, synes jeg.

Digtet, jeg har valgt, hedder "Varsel" og handler om menneskets forhold til naturen, om cyklus, forbundethed og varsler fra solsorte i haven.

Varsel

"Den græstot i parken⁠
jeg så⁠
ligne en elefantunge⁠
den fod af broccoli ⁠
vi gemmer ⁠
og laver en ny ret af⁠
der er intet nemmere⁠
end at se for dem der kan⁠
det er sommer⁠
den halverede hund⁠
i min drøm⁠
ligger stadgi⁠
i et kryds derinde⁠
mellem øjnene⁠
hvad ellers⁠
alle småfluer døde⁠
da vi tog væk ⁠
og efterlod køkkenet⁠
bart for frugt⁠
vi gav dem ingen varsel⁠
nu er kolonierne langs vinduerne ⁠
rundt om håndtagene⁠
på skabene øde⁠
jeg ved vi har vundet⁠
vi var mennesker⁠
jeg forstår, at alt hvad jeg ejer⁠
vil blive ved med at være her⁠
selvom jeg dør, jeg forstår⁠
mine ting vil udstå mig⁠
nu spinder græsset⁠
sin kåde hævn⁠
jeg skulle sige ⁠
fra solsortene⁠
at det gør ondt⁠
de gir mig mange varsler⁠
en langsom hede⁠
der ikke vil slippe ⁠
blomsternes meget små ansigter⁠
hører dem æde⁠
i vinden"

Materialer
Nanna Storr-Hansen (f. 1991): Bøgetid : digte
  • Bog

Bøgetid : digte

Vildtvoksende digte om menneskets rolle i naturens og kapitalismens sammenfiltrede kredsløb. Med knopskydninger om moderskab, mytologi, klima og tab. Til alle læsere af nyere dansk litteratur og digte
Læs mere
  • Bog

Bøgetid : digte

  • Ebog

Bøgetid : digte

Vildtvoksende digte om menneskets rolle i naturens og kapitalismens sammenfiltrede kredsløb. Med knopskydninger om moderskab, mytologi, klima og tab. Til alle læsere af nyere dansk litteratur og digte
Læs mere
  • Ebog

Bøgetid : digte