Mandagssalon: Læsekrise og et 89-årigt geni

Læs vores anbefalinger fra Mandagssalon i marts

Nanna har haft læsekrise og fordybet sig i forskellige digtsamlinger i anledning af Verdens Poesidag den 21. marts, mens Marit har kværnet nogle tykke romaner og genbesøgt et par yndlingsforfattere. 

Næste Mandagssalon er først den 8. maj klokken 16.00-17.00. 

Marits mastodonter

Kerstin Ekman: "Ulvespring"

Jeg synes, det er imponerende, at 89-årige Ekman kan skrive en så dyb og vedkommende roman om et menneskets forhold til naturen, kærligheden i et livslangt ægteskab, om sygdom samt det at trække sig tilbage fra et arbejdsrelateret kald.

En smuk, varm og sanselig fortælling. En absolut læseværdig genistreg. 

Læs eller lyt til bogen læst højt på eReolen.

Hanne-Vibeke Holst: "Kriger uden maske"

Biografisk fortælling om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba – om hendes kamp og stræben for at blive en af Danmarks mest anerkendte kunstnere uden at gå på kompromis med omverdenens forventninger. En kvinde og kunstner, der kæmpede bravt.

Sonja Ferlov Mancoba har en skulptur stående foran Herlev Bibliotek. Læs om den i bogen ”Skulptur tur i Herlev: se nogle af Herlevs skulpturer” – og kig efter den næste gang du er på biblioteket. 

Jens Christian Grøndahl: "Fra i nat sover jeg på taget"

Grøndahl formår i denne, hans seneste lille roman, at rumme flere af tidens aktuelle tendenser – Me Too-debatten, skilsmisse, sygdoms betydning for et godt liv, en fars forhold til en voksen datter, kærlighed.

En bog om hverdagslivets dramaer, supergodt orkestreret.

Findes også på eReolen som både lydbog og e-bog.

Tom Buk-Swienty: "Safari fra helvede"

I anledning af Historiske Dage i Øksnehallen 18.-19. marts kan jeg anbefale Buk-Swienty’s fuldstændig vanvittige historie om 30 sønderjyder, der kommer i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig og sendes til Tysk Østafrika. Man sidder som læser med åben mund og tænker ”Hvad fanden skete der lige dér…”

En sidehistorie er afrikanernes rolle i krigen. Dette tema er fint belyst i nobelpristageren Abdulrazak Gurnahs roman ”Efterliv”, der tager udgangspunkt i kolonialismens aftryk på det enkelte menneske.

Læs ”Efterliv” som e-bog på eReolen.

Jeanette Varberg: "Enkernes land"

Der er krimimesse i Horsens 25.-26. marts. En variant til genren kunne være arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varbergs første spændingsroman, der i bedste Dan Brown-stil fører læseren verden rundt i en konspiratorisk fortælling om kønskampe, gnostisk magi og religiøst magtspil.

Nanna har læsekrise

Indimellem kan det ramme selv en litteraturformidler: At man ikke får læst alt det, man havde tænkt, man skulle. At koncentrationen kun rækker til en side eller to ad gangen. Og så er det godt, vi har digte og noveller. 

Nanna Storr-Hansen: "Bøgetid"

"Bøgetid" har netop vundet Informations litteraturpris, og Nanna Storr-Hansen modtog prisen i Den Sorte Diamant med sin lille søn i en bæresele på maven. Det, synes jeg, var enormt stærkt og stemmer godt overens med bogens indhold, som jeg straks genlæste.

Det er digte om at finde hjem i naturen, om mosen som det første internet, om at insistere på at passe sit barn derhjemme. Sidste år talte jeg med Nanna Storr-Hansen på instragram på Verdens Poesidag, hvor hun læste højt fra den helt nyudsprungne "Bøgetid". 

Lea Løppenthin: "Marts er bedst"

Lea Løppenthins lille, håndsyede digtsamling fra 2016 er genudgivet i en peberfrugtrød udgave, bare 16 sider lang, og handler om alt muligt, som livet nu er. Jeg genlæser den altid i marts, fordi digterjeg'ets mormor minder om, at den allerbedste måned er marts – når alting begynder at pible, og lærken igen triller over markerne. 

Haruki Murakami: "Første person ental"

I min læsedesperation læste jeg også den første novelle i japanske Haruki Murakamis novellesamling "Første person ental". Den handler om et engangsknald, og måske er det fordi, jeg har læst så lidt, men novellen er blevet hos mig, og jeg har flere gange tænkt på de digte, en kvinde efterlader hos en mand, efter de har tilbragt en enkelt nat sammen. 

Lyt eller læs den på eReolen, mens du går en tur og bekæmper rastløsheden, sådan gjorde jeg! God fornøjelse :)

 

Materialer
Hanne-Vibeke Holst: Kriger uden maske : roman
  • Bog

Kriger uden maske : roman

Biografisk roman om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba og hendes vej mod at finde sin personlige og kunstneriske stemme i 1930'ernes og 1940'ernes København og Paris. Vil glæde romanlæsere med interesse for kunst og kvindehistorie
Læs mere
  • Bog

Kriger uden maske : roman

  • Bog

Skulptur tur i Herlev : se nogle af Herlevs skulpturer

Læs mere
  • Bog

Skulptur tur i Herlev : se nogle af H...

Jens Christian Grøndahl: Fra i nat sover jeg på taget : roman
  • Bog

Fra i nat sover jeg på taget : roman

Klassisk Jens Christian Grøndahl roman om kærlighed, sygdom, ungdom og aldring kombineret med en aktuel fortælling om medier og #MeToo. For læsere af dansk kvalitetslitteratur
Læs mere
  • Bog

Fra i nat sover jeg på taget : roman

Kerstin Ekman: Ulvespring : fortælling
  • Bog

Ulvespring : fortælling

Af Kerstin Ekman (2022)
70-årige Ulf Norsttig lever et stille, lykkeligt liv tæt på naturen med sin kone, hund og de lokale jagtvenner. Men et kort møde med en ulv i skoven får Ulf til at se på sit liv og forholdet til naturen med andre øjne. En smuk livsskildring til læsere af nordisk kvalitetslitteratur
Læs mere
  • Bog

Ulvespring : fortælling

Af Kerstin Ekman (2022)
  • Bog

Safari fra helvede : Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt

Af Tom Buk-Swienty (2022)
Den prisvindende forfatter Tom Buk-Swienty skriver om 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i tysk tjeneste, under 1. verdenskrig sendes på hemmelig mission i kolonien Tysk Østafrika. For historisk interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Safari fra helvede : Nis Kock og sønd...

Af Tom Buk-Swienty (2022)
Jeanette Varberg: Enkernes land : spændingsroman
  • Bog

Enkernes land : spændingsroman

Et assisteret selvmord sender politifolk og en arkæolog til både Egypten, Vatikanet og New Orleans. For læsere af spændingsromaner med historisk perspektiv
Læs mere
  • Bog

Enkernes land : spændingsroman

  • Ebog

Efterliv : roman

Roman om samfund, kolonisering, krig og mennesker i Østafrika. Til læsere, der vil forstå verden omkring dem
Læs mere
  • Ebog

Efterliv : roman

  • Bog

Bøgetid : digte

Vildtvoksende digte om menneskets rolle i naturens og kapitalismens sammenfiltrede kredsløb. Med knopskydninger om moderskab, mytologi, klima og tab. Til alle læsere af nyere dansk litteratur og digte
Læs mere
  • Bog

Bøgetid : digte

  • Bog

Marts er bedst

Digte om en ung, sensitiv kvinde, der søger sammenhænge mellem alting
Læs mere
  • Bog

Marts er bedst

  • Bog

Første person ental

Af Haruki Murakami (2021)
Ni noveller fortalt i første person ental. Om alt fra ungdom, baseball, jazz og aber. I spændingsfeltet mellem biografi og fiktion. Til interesserede i japanske noveller og Murakami
Læs mere
  • Bog

Første person ental

Af Haruki Murakami (2021)