Nannas bedste læseoplevelser 2020

Jeg har haft problemer med at huske, hvad jeg har læst i år. Jeg har haft svært ved at huske, om det virkelig var i år, jeg læste den og den bog, og om den overhovedet var fra 2020.

Men så kom jeg i tanke om den geniale huskebog "Jeg kan huske" af amerikanske Joe Brainard, der er én lang liste over ting, episoder, mennesker, steder med mere, som forfatteren kan huske. Man bliver meget inspireret til at huske, når man læser den. Så den er min første anbefaling.

Joe Brainard: "Jeg kan huske"

“Jeg kan huske" udkom på engelsk første gang i 1975. Den er blevet brugt som forlæg for utallige skriveøvelser, og du kan jo selv prøve, hvis du vil:
skriv ti sætninger, der starter med “Jeg kan huske...”. Hvad kommer du i tanke om?

Brainard kom i tanke om alt fra vandmelon med salt til sin nabos smukke søn og dennes hamster. Jeg fik bogen af en, der gerne vil huskes, og nu glemmer jeg ham aldrig.

Du kan i det nye år reservere "Jeg kan huske" på bibliotek.dk.

Marie Aubert: "Må jeg komme med dig hjem"

Udkom heldigvis på dansk i januar og kan således nå med i denne liste.
"Må jeg komme med dig hjem" er en novellesamling, som jeg læste, fordi den er oversat fra norsk af forfatteren Thomas Korsgaard, hvis romaner jeg holder meget af.

Jeg læste den første novelle og den næste, og pludselig var bogen slut, og jeg havde en masse skæbner, der bankede rundt indeni mig.

De fleste af dem bøvler med relationer, både til veninder, søskende og ekskærester, og de bliver fortalt i en humoristisk, tænksom tone, der er skidegodt selskab.

Det bedste er, at novellerne foregår forskellige steder i verden, så man får lov at komme på tur. Portugal, Argentina, Oslo.

Bogen fik også en særlig plads hos mig, fordi det var den første, vi læste sammen under vores online fælleslæsning på Instagram i foråret.

Caroline Albertine Minor: "Hummerens skjold"

Jeg læste "Hummerens skjold" på to varme sommerdage i mine forældres have. Jeg læste alt for hurtigt og har måttet kigge i den flere gange siden, fordi jeg også har anbefalet den videre til mine læsekredse.

Den præsenterer et stort persongalleri, som starter med tre søskende, der lever hvert sit liv på hver sin måde. En søster bor alene med sin datter, og da hun skal arbejde i London en weekend, må broren passe datteren.
Imens er en storesøster i gang med at kontakte deres afdøde forældre via en clairvoiant, hvis datter er i gang med at skabe en karriere indenfor ASMR (få det forklaret via Google).

Der er så mange skønne personer, at jeg ikke kan opridse alle deres historier her. Men forhåbentlig får de alle en plads, når forfatteren besøger os til VIP læsekreds den 14. april 2021.

Eileen Myles: "Ikke mig"

Også i sommermånederne læste jeg den amerikanske digter Eileen Myles' digtsamling "Ikke mig". 

Jeg kan huske, jeg læste digtet "Peanutbutter" højt for mine venner over en frokost i Løkken, vi var opløftede af rejer og hvidvin, barnet sov under et æbletræ.
Jeg fandt digtet, da jeg scrollede igennem Instagram, mens jeg sad på toilettet, og en dansk forfatter havde lagt digtet op på sin profil.
"Det må jeg ud og læse højt for de andre!" tænkte jeg.

Du kan i det nye år reservere "Ikke mig" på bibliotek.dk eller læse digtet "Peanutbutter" lige her.

Ida Holmegaard: "Look"

“Look” fik mig til at tage et ekstra kig ind i mit tøjskab. Hvor mange forskellige materialer havde jeg hængende; silke, uld, fløjl, og hvad ville jeg fortælle om mig selv med det tøj?

"Look" af Ida Holmegaard handler om tøj, tekstiler, mode, køn, om at få stress og om at læse – både om at læse fortællinger, men også om at læse hinanden gennem det tøj, vi har på.

Bogen har også genrebetegnelsen "læsninger" og føles som en blanding af prosa og essays – især om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look og om stoffet mellem os og resten af verden.

Domenco Starnone: "Hemmeligheder"

Den her bog kom jeg til at læse, fordi jeg læste en anden bog, "Næste!" af norske Nina Lykke, der indleder sin roman med et citat af Domenco Starnone.
Citatet fik mig til at låne "Hemmligheder" og sætte mig ned på en restaurant, bestille vin og begynde at læse.

Efter et par timer bestilte jeg også en pastaret, og tjeneren spurgte nysgerrigt ind til, hvad der dog optog mig sådan. Jeg var opslugt af at være i Italien hos en gymnasielærer, der har et kort forhold til en pige, og de to aftaler at fortælle deres dybeste hemmeligheder til hinanden for aldrig at skilles.

De slår desværre op kort tid efter, og vores gymnasielærer får en anden kæreste, som han bliver gift og får børn med.
Der er bare det, at hans hemmelighed er så dyb og mørk, at han aldrig kan være i fred for frygten for, at hans ungdomskæreste fortæller den videre...

Kate Elizabeth Russell: "Min mørke Vanessa"

I "Min mørke Vanessa" af Kate Russell får du den bedste skrildring af at leve med eller faktisk i et overgreb, af at elske sin overgrebsmand og af at holde hånden over ham for alt i verden.

Hovedpersonen er en kvinde, vi følger i to tider: i den ene er hun voksen og igang med at bearbejde det, der sker i den første tid, hvor hun er 14 år og har en litteraturlærer, der godt kan lide unge piger.

Romanen handler om det paradoksale i at have lyst og slet ikke have lyst. Den er bedre end alle andre romaner om en alt for ung kvinde og en ældre mand i en autoritær position, der groomer så hårdt, at hun forelsker sig i ham.

Stine Pilgaard: "Meter i sekundet"

"Meter i sekundet" er den bog, jeg har anbefalet flest gange i 2020 og talt med flest lånere (og familiemedlemmer og venner og naboer) om. Den er vi sammen om at elske, rigtig mange mennesker.

Stine Pilgaard besøgte os online på Facebook i november, hvor hun var med direkte fra Vestjylland, hvor hendes roman også foregår.

Jeg elsker romanen for dens højskolesange, dens perfekte balance mellem køreskolehumor og den vestjyske mosekone-melankoli og dens dejlige beskrivelser af at være mor og kæreste – for selvom begge dele kan være besværligt, så er Stine Pilgaards sprog fyldt med overskud til at se det sjove i en blå bolle hos dagplejemoren eller at hendes søn kun kan sige "muh". Det er årets must read!

To do-læsning

Og hvad så med juleferien? Jeg nåede at få den store Casper Christensen-biograf af Martin Kongstad med hjem, inden biblioteket lukkede. Jeg elsker Kongstads samtale- og restaurantpodcast "Bernaise er dyrenes konge", og jeg forventer en biografi i samme nysgerrigt smagende, starstruck-stemning.

Jeg så en anmeldelse af Karl Ove Knausgaards nye roman, "Morgenstjernen", i K2 på DR2, som virkede meget lovende, så den har jeg også klikket hjem.

Rigtig god læsejul til jer.