Novellesamlingen "Billedhuggerens datter" på Herlev Biblioteks trappe-installation
Novellesamlingen "Billedhuggerens datter" på Herlev Biblioteks trappe-installation

Trappetirsdag #3

Tove Jansson lader en karakter bakse en enorm sten op ad trapperne til tredje sal

I efteråret har vi temaet "Mellemrum", og i den forbindelse har vi bygget en trappe, som du kan se og gå på midt i biblioteket frem til nytår.

Motivet 'en trappe' er valgt som et billede på et mellemrum i arkitektur, men også i litteratur. Og derfor har vi fundet eksempler fra litteraturhistorien, hvor trapper spiller en rolle.

Hver tirsdag sæsonen ud giver vi et eksempel på disse trapper, som det vrimler med i digte og romaner, hvis først man kigger efter... 

Trappetirsdag #3 – Tove Jansson: "Stenen"

Vi er nået til den tredje trappe i serien om trapper i litteratur, og denne gang er det den finske forfatter Tove Jansson, der leverer dagens trappe.

Vi kender hende allerbedst for hendes bøger om Mumi, men de seneste par år er der også kommet flere af hendes novellesamlinger for voksne på dansk, blandt andet "Billedhuggerens datter" fra 1968.

Deri er novellen "Stenen" om en person, der finder en enorm sten af sølv, som hen for alt i verden vil have med hjem til sig selv. Her er et udpluk fra novellen:

"Det var på tredje sal, det skete. Hånden gled inden i vanten, jeg faldt fremover og lå helt stille og hørte den forfærdelige lyd, da stenen faldt. Lyden blev større og større, en lyd af bulder og brag og bæven, lutter b'er alt sammen og til slut en dumpt bump som dommedag, da stenen slog mod Nieminens dør.
Verden gik under, og jeg slog vanterne for øjnene. Der skete ingenting.
Ekkoet buldrede op og ned ad trappen, men der skete ikke noget. Ingen vrede mennesker kom ud ad dørene. Men måske lurede de indenfor. Jeg klatrede ned på alle fire. Der var taget en rund bid af alle trappetrinene. Længere nede var bidderne større, og splinterne lå overalt og stirrede på mig. Jeg rullede stenen ud fra Nieminens dør og begyndte forfra. Vi fortsatte opad iugen, roligt uden at kigge på de afbidte trappetrin. Vi passerede stedet, hvor det var gået galt og hvilede os foran balkondøren. Den er mørkebrun og har små firkantede ruder."

Læs mere om Tove Jansson på Forfatterweb