Tre digte, der lyser i mørke

Vi læser lyset frem i en lidt mørk tid

Det fysiske bibliotek er lukket endnu engang, men vi fortsætter med at videregive gode læseoplevelser online. Jeg har fundet tre digte frem, både nyt og ældre, som varsler lysere tider på hver sin måde.

Det hul af lys

I antologien "Det hul af lys" fortolker århusianske forfattere og kunstnere FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i ord og billeder.

Her er masser af håb for fremtiden at hente. Peter Laugesen skriver med udgangspunkt i det 14. mål om "livet i havet": 

Højvandets skvulp langt ude
I horisonten sejler et fartøj

Det er det
hul af lys

hvor det om lidt
blir nat

Du kan reservere den fine Verdensmål-bog nu og hente den, når vi åbner det fysiske bibliotek igen i det nye år.

Mere lys

Torben Munksgaards digtsamling "Mere lys" fra 2019 har både fortællinger om mørke og lys, kærlighed og tvivl. Den er inddelt i afsnit over konkrete steder i København, datoer og klokkeslæt.

Her er klokken 23.58:

Hånden på hjertet og et kys
på Kolding-egnen; der er gået hul
på himlen. Et efterår hvor vi går rundt
i udkanten af en skov, sneglehusene 
knaser under vores sko og regnen falder
af træerne. Novembernatten gaber
over havet og månen bryder gennem skyernes slør
som en skinnende møn på bunden af en bæk.
Du foreslår at vi finder en kiosk og køber
en plade chokolade og jeg kan mærke at jeg lever.

Du kan læse hele Torben Munksgaards digtsamling som e-bog på eReolen.

Legemets rygende lys

I 1962 kom Inger Christensens debut-digtsamling "Lys". Den kickstartede et vildt smukt forfatterskab fyldt med metaforer fra naturen; støv, roser og lys:

Gentag det for mig
at dette er nok
at dette er legemets
rygende lys
at dette er nu

Støvet har intet
fortvivlende ekko
vort eneste liv
er en rose af liv
som vi elsker

Gentag det elskede:
lygten du svinger
så lydløst omkring mig
er endnu engang
et barn som begynder

Lige præcis digtsamlingen "Lys" findes ikke online, men du kan reservere den og få den i hænderne, når vi åbner dørene igen.
Og i mellemtiden kan du lytte til Inger Christensen selv læse op af samlingerne "Alfabetet" og "Sommerfugledalen" på eReolen.

Materialer
: Det hul af lys : 17 verdensmål i ord og billeder
  • Bog

Det hul af lys : 17 verdensmål i ord og billeder

(2020)
17 kunstnere og 17 forfattere med tilknytning til Aarhus fortolker gennem tekst og billeder FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling
Læs mere
  • Bog

Det hul af lys : 17 verdensmål i ord ...

(2020)
Torben Munksgaard: Mere lys : digte
  • Ebog

Mere lys : digte

Digte. Digtsamling som afspejler forfatterens vej fra ungdom til at blive ældre og følelsen af ikke længere at rumme samme styrke
Læs mere
  • Ebog

Mere lys : digte

  • Bog

Samlede digte

Inger Christensen (f. 1935): Alfabet og Sommerfugledalen
  • Lydbog (net)

Alfabet og Sommerfugledalen

Alfabet: Digte, stramt spændt op i et matematisk og alfabetisk system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder
Læs mere
  • Lydbog (net)

Alfabet og Sommerfugledalen