Alsang i Aalborg 1940

Alsang engang og nu

Vi synger i krisetid. Under besættelsen 1940-1945 og i dag. Men hvorfor?

Over hele landet aflyses de planlagte alsangs-stævner i forbindelse med 75-året for Anden Verdenskrigs afslutning. Herlev Bibliotek har også planlagt alsangs-stævne den 4. maj 2020 i Lille Birkholms plejehjems have. 

Jeg håber, vi stadig kan holde alsang den 4. maj, men ingen kender fremtiden lige nu. Den nuværende situation med lukningen af Danmark på grund af coronavirus minder på sin vis om besættelsestiden under Anden Verdenskrig.

Gentager historien sig?

Under Anden Verdenskrig var der spærretid om aftenen, og alle skulle holde sig inden døre og sørge for, at mørklægningsgardinerne var rullet godt ned. Mørklægningsgardinerne kan vi da trods alt slippe for i disse dage.

Den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 gjorde dog også, modsat i dag, at folk om dagen stævnede sammen i tusindvis. Det gjorde de for at synge fædrelandssange. At synge var udtryk for sammenhold og nationalfølelse, men også et signal til besættelsesmagten om, at vi stod sammen skulder ved skulder, og at danskerne ikke sådan var at knægte. 

Det første sangstævne fandt sted i Aalborg i juli 1940 og bredte sig meget hurtigt til hele landet, hvor hundredetusinde mennesker deltog i alsang.

I disse dage har vi set billeder fra især Italien, hvor folk er gået på altaner og har sat sig i vinduer for at spille og synge sammen. De ønsker at hylde friheden og demokratiet og at styrke medborgerskabet med fællessang – de viser, at nok er vi magtesløse, men vi holder sammen.

At synge sammen giver netop en god følelse af fællesskab i en tid, hvor vi ikke selv er herre over vores dagligdag og måske også er lidt bange for, hvordan det hele skal ende.

Fænomenet med sang fra altaner og vinduer har nu spredt sig også til Danmark, hvor vi her vil være med til at synge frygten for corona bort. Alle kan være med på tværs af alder, køn, klasse og kulturforskelle. Vi synger alle med hvert vores næb. DR inviterer blandt andre til fællessang både på DR1 og P2 hver dag.

Også her i Herlev er der fællessang fra altanerne. Der synges på dansk, engelsk, tyrkisk og mange flere sprog alt efter, hvem der bor i lokalområdet. Sproget betyder intet, det er sammenholdet, fællesskabet og det at se fremad mod lysere tider, der tæller.

Vi skal fejre lyset

Da befrielsen kom den 4. maj 1945 om aftenen, blev der sat lys i vinduerne. Herhjemme har mange også viftet med lysende mobiltelefoner i vinduerne efter mørkets frembrud.

Det siges, at det især er vores ældre, vi skal passe på ikke bliver smittet med coronavirussen. Måske endda nogen af dem, der selv oplevede befrielsen for så mange år siden.

Selvom jeg ikke selv oplevede besættelsesårene under Anden Verdenskrig, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at dengang og nu må minde så meget om hinanden; frygten, uvisheden og sammenholdet. 

Vi må ikke glemme at fejre 75-året for Danmarks befrielse, når vi er ude på den anden side af den nuværende corona-situation. Men mon ikke vi også kommer til at fejre lidt ekstra i de dage. Sammenholdet gennem sang fra altaner og vinduer har forhåbentlig hjulpet os igennem – nøjagtigt som under Anden Verdenskrig.

Pas godt på jer selv alle sammen.