""

Julelyd i mørket

03.12.20
Julens klassiske musik – midt i en coronatid

Pandemien har sat en stopper for de traditionelle julekoncerter. Og så er bibliotekerne fysisk lukket, så det er ikke muligt at låne klassiske jule-cd'er.

Men fortvivl ikke. Hvis du bor i Herlev Kommune, kan du via bibliotekets hjemmside, på netmediet Medici.tv, lytte til en lang række dejlig julemusik.

  • Medici.tv er den klassiske musik og ballets svar på Netflix. Du kan streame gamle klassiske koncerter, se balletforestillinger, operaer, dokumentarer, tage en "master-class" og endda opleve live events fra de store koncerthuse.

Medici.tv kan du blandt andet se og lytte til opførsler af  Bachs Juleoratorium (søg på "christmas oratorio"), Händels Messias eller se den legendariske ballet Nøddeknækkeren  (søg på "nutcracker").
Du kan også bare søge på "christmas" og se, hvor mange fine, gratis koncerter, du får adgang til – lige hjemme i din stue.

Her finder du en udførlig vejledning til brug af Medici.tv

God fornøjelse – og glædelig jul.