""

Lyt til Nyt - juni

15.06.21
Musikbibliotekar Marit Skovbakke Juhl anbefaler et udvalg af nyindkøbte cd'er. Denne gang med temaet: 3 x JAZZ

""

Jakob Dinesen: Blessings

Coronatiden får skyld for meget, men har også ført godt nyt med sig. Et eksempel er denne cd, hvor tre jazzmusikere finder sammen og skaber skøn jazzmusik. Jakob Dinesen med sin saxofon, Anders Christensen på bas og Laust Sonne på trommer.

Hvis nogen undrer sig: ”Sonne, er det ikke ham fra DAD?”, så jo, det er sandt – rockmusikeren er på besøg, og det giver en spændende dimension til jazzgenren.

”Blessings” er optaget ved en udendørs koncert i sommeren 2020. De koncerthungrende musikere lægger sjæl og engagement i musikken, så der er tale om dejlig improvisatorisk vellyd fra de tre.

For Jazz-freaks.

Bestil cd’en ”Blessings” her

""

Nik Bärtsch: Entendre 

Engang var  Keith Jarrett et jazzikon og hans ”Köln concert” legendarisk. Schweiziske Nik Bärtsch følger i mesterens fodspor med denne solo cd for klaver.

Bärtschs minemalistiske stil virker rolig og meditativ og har alligevel kant. Flere steder har jeg undret mig over 'hvad der lige skete dér'. En liveoplevelse ville formentlig give svar.

De enkelte numre har titler som "Modul 13", "Modul 58-12". Jeg har ikke undersøgt, hvad meningen er, men det er der måske en anden der ved?

For jazz-elskere.

Bestil cd’en ”Entendre” her

""

Cecilie Strange: Blikan

Strange begyndte at spille saxofon som barn og har studeret musik i både Danmark og USA under anerkendte saxofonister. Hendes lyd er blød, dyb og har en snert af soul over sig.

”Blikan” er hendes tredje album. Her spiller hun sammen med pianist Peter Rosendal, bassist Thommy Andersson og trommeslager Jacob Høyer. Et godt samspil med rytme og nerve.

Hold øje med Strange. Hun vil sætte sig spor med sit originale, ret så visionære, nordiske tonesprog.

For jazz-entusiaster.

Bestil cd’en ”Blikan” her