""

Lyt til Nyt – september

22.08.22
Musikbibliotekar Marit Skovbakke Juhl anbefaler et udvalg af nyindkøbt musik, som vi tilbyder enten på cd eller vinyl

""

Ydegirl: "Ydegirl"

Måske behøver Ydegirl ikke en nærmere præsentation. Denne, hendes debutudgivelse, er promoveret mange steder, men jeg er fascineret af hendes kunstneriske formåen, så her kommer alligevel en anbefaling.

Ydegirl er dansk, vokalen er engelsk, og stilen er, som så meget andet af tidens musik, en smeltedigel mellem flere genrer: Dreampop, electronica, singer/songwriter, r&b – fremført på en kombination af akustiske instrumenter og synthesizere.

For den nysgerrige musiklytter.

Bestil vinylen ”Ydegirl” her

""

Benjamin Koppel: "Anna's dollhouse"

Med denne jazz-cd har kunstneren Benjamin Koppel sat musik til sin netop udkomne roman ”Annas sang”, der handler om hans tantes skæbnesvangre liv fra barnsben til knap 100-årig gammel dame.

Jazzsangerinden Cæcilie Norby har skrevet tekster ud fra Koppels fortællinger om Anna, og hun synger selvfølgelig selv.

Det er altid interessant, når forskellige kunstarter mixes, og her er tale om en virkelig god cocktail. Jeg kan således kun anbefale, at man både lytter til musikken og læser romanen.

Et must for bogens læsere – og jazzfans i øvrigt. Få en smagsprøve på Youtube med titelnummeret.

Bestil bogen ”Annas sang” her

Bestil cd’en ”Anna’s dollhouse” her

""

Tedeschi Trucks Band: "I am the moon, I: Crescent"

Dette er første album af fire, hvor Tedeschi Trucks Band har ladet sig inspirere af månen; her med covertitlen ’crescent’ (på dansk: halvmåne).

Fem numre med forskelligt udtryk, men med en gennemgående amerikansk soul-lyd, blues-inspireret og godt med slideguitar, hvis man er til den slags. Flere vokaler, der kan minde om gospel i udtryk og global forstående inderlighed.  

Gruppen kommer til Danmark i oktober 2022, og uden at vide det tænker jeg, de er gode live.

Til dig der har lyst til gedigen soul-lyd.

Bestil cd’en: “I am the moon, I: Crescent” her