bibliotekar hjælper elev
bibliotekar hjælper elev

Book en bibliotekar – hjælp til opgaver og litteratursøgning

01.11.18
Biblioteket tilbyder individuel hjælp til informationssøgning og materialevalg til opgaver og projekter som eksempelvis SRP og AT-opgaver

Skal du i gang med en større opgave eller et projekt i forbindelse med studie eller skole, kan du altid få hjælp på biblioteket. Vil du have ekstra god vejledning, så book en bibliotekar!

Aftal en tid og send os dine spørgsmål på forhånd, så forbereder vi os, til du kommer. Du kan få en halv til en hel times individuel vejledning og hjælp fra en bibliotekar. Det kan for eksempel være hjælp til informationssøgning i databaser og til at finde den rette fag- eller skønlitteratur.

Du bestemmer selv, om det skal være på Herlev Bibliotek eller Biblioteket Kilden, og du kan selv foreslå nogle tidspunkter inden for vores åbningstid mandag til og med fredag.

Tilbuddet gælder både elever og lærere.

Booking: Send en mail, hvor du beskriver dit fag, opgave og emne samt ønsker til vejledningstidspunkt til crealab@herlevbibliotek.dk