To børn læser på iPad og i bog på en bænk
To børn læser på iPad og i bog på en bænk

Booktalk

Kom på biblioteket med din klasse og få inspiration til læsning af skønlitteratur
Mangler dine elever idéer til, hvad der skal læses i fritiden? Så tag dem med på biblioteket og få en masse inspiration og forslag til bøger, der kan få selv de mest læse-fornægtende tweens og teens til at grine, græde, bekymres eller begejstres.
 
Vores bibliotekar sørger for at finde bøger i de fleste genrer og i forskellige sværhedsgrader, så der er noget for alle.
 
De bøger, der ikke er hjemme på biblioteket, kan måske findes online og i app'en eReolen Go – så den kommer vi også ind på.
 
Eleverne skal huske deres lånerkort. 
Hvis nogle elever ikke har et lånerkort på forhånd, kan forældre eller værge oprette barnet online via bibliotekets hjemmeside. Det skal gøres minimum tre dage inden, I besøger biblioteket.
Lånerkortet vil så ligge klar, når I besøger os.
 

Forløbets mål

  • Eleverne får viden om forskellige skønlitterære genrer
  • Eleverne får indblik i tendenser i børne- og ungdomslitteraturen netop nu
  • Eleverne inspireres til ny læsning
  • Eleverne får kendskab til netmediet eReolen Go, der er særligt relevant for dem som målgruppe
  • Eleverne får kendskab til mulighederne for at søge efter særlige emner og genrer inden for skønlitteraturen

Klassetrin

4.-6. klasse og 7.-10. klasse.

Fag

Dansk.

Tid

Forløbet varer cirka en time.

Hvornår

Uge 23-25 2024

Booking

Kontakt os på mailadressen skoler@herlevbibliotek.dk, hvis du vil høre mere og booke et forløb.