Unge arbejder i Crealab
Unge arbejder i Crealab

Crealab – et kreativt læringsrum for skoler

Du og dine elever har idéerne. Vi har rummet, materialerne og ekspertisen

Crealab er Herlev Biblioteks undervisningsrum for alle elever på skoler og ungdomsuddannelser i Herlev. Her er fokus på at skabe noget konkret og på at omsætte viden til praksis – og praksis til viden.

Vi har rammerne til at eksperimentere inden for alle fag – og stiller dem og vores kompetente og kreative medarbejdere til rådighed for netop jeres undervisningsforløb. Vi kan arrangere enkelte workshops eller længere forløb alt efter, hvad der giver mening for jer, emnet og metoden.

Det kan være, I skal eksperimentere med at bygge robotter, kode blinkende lys, lave stop motion-film, arbejde med laserskærer, bygge modeller af bygninger og landskaber, sy tøj af genbrugsmaterialer, indspille musik eller noget helt ottende? Vi har udstyret og faciliteterne i Crealab!

Du har måske allerede en idé til, hvordan jeres emne skal omsættes til konkret skabelse, eller måske mangler du input til at gøre dit fag håndgribeligt – uanset udgangspunktet er du mere end velkommen til at kontakte formidlingskoordinator Toke Frello Hansen for sparring og mere information om mulighederne.

Hvor?

Crealab ligger under Biblioteket Kilden, Dildhaven 40, 2730 Herlev. 

Kontakt?

Formidlingskoordinator Toke Frello Hansen 
crealabtofh@herlevbibliotek.dk 
Tlf. 44 52 57 13/51 36 81 36.