Ung elev ved bogreol på Biblioteket Kilden
Ung elev ved bogreol på Biblioteket Kilden

Godt i gang med opgaven

Eleverne bliver klædt på til at finde litteratur, søge på nettet og gå kritisk til kilderne

Dine elever kan helt sikkert blive bedre til selv at finde relevant litteratur til deres opgaver – eller bare til at finde rundt på biblioteket og vide, hvad man kan bruge sådan en institution til.
Og mon ikke den kritiske sans for kilder på internettet kan skærpes?

Vi tilbyder en grundig introduktion til bibliotekets mange muligheder – både fysiske materialer og netmedier – og følger op med små opgaver, der omsætter den nye viden til praksis.

Forløbets mål

  • Eleverne opnår indsigt i bibliotekets muligheder.
  • Eleverne opnår indsigt i at tilrettelægge et opgaveforløb og at præcisere en problemformulering mhp. litteratur- og kildevalg.
  • Eleverne opnår viden om, at de kan søge information både i fysiske materialer og internetbaserede databaser.
  • Eleverne opnår bevidsthed om, at information kan være mere eller mindre sand, og de får en fornemmelse for kildekritik.
  • Eleverne opnår erfaring med at lægge en søgestrategi og evaluere den løbende.

 

Klassetrin

Forløbet er for 7. klasse og opefter og tilpasses klassetrinnet.

Fag

Forløbet er relevant for alle fag.

Tid

Forløbet varer cirka 90 minutter.

Hvornår

Uge 11, 12 og 15 2020 – mandage og torsdage.

Booking

Kontakt os på mailadressen crealab@herlevbibliotek.dk, hvis du vil høre mere og eventuelt booke et forløb.

Læs også vores guide til at komme godt i gang med en større, skriftlig opgave her.