""

Lær programmering uden computer

Programmering uden en computer, kan det lade sig gøre?

Igennem små lege og øvelser stifter eleverne bekendtskab med, hvordan en computer fungerer. Øvelserne og legene får eleverne til at forstå, at en computer ikke selv kan tænke, men kun gør det man har fortalt den, at den skal gøre.

Eleverne kommer til at lave sjove øvelser, hvor de selv skal give instruktioner til deres klassekammerater for at løse en specifik opgave. 

Forståelsen for hvordan computeren har brug for klare instruktioner vil være en hjælp, når de på et senere tidspunkt vil blive præsenteret for blokprogrammering med for eksempel programmerne UltraBit og Scratch.

Forløbets mål 

  • Eleverne opnår indsigt i, hvad der skal til for, at en computer kan udføre en opgave
  • Eleverne opnår viden om, at en computer ikke kan tænke selv
  • Eleverne bliver bekendte med begreberne algoritme, instruktion og programmering

Klassetrin

2. klasse.

Tid

Forløbet varer cirka 60 minutter.

Hvornår

Fra uge 36 2023

Booking

Kontakt os på mailadressen skoler@herlevbibliotek.dk, hvis du vil høre mere og eventuelt booke et forløb.