""

Storbyferie – New York here I come

06.06.13

Storbyferien fylder dig med oplevelser og indtryk, fra lyden af biler, der dytter, højlydte kvindestemmer fra fortovscaféer, synet af mænd i jakkesæt hastende af sted med en mobiltelefon i hånden, børn der leger i parker, tårnhøje huse, avissælgere og gadeartister. Storbyferien byder på alt fra museumsbesøg, shopping, restaurantoplevelser, dasen i parker, gåture op og ned ad boulevarder og kringlede gader, trætte trætte fødder og meget meget mere. En ting er sikkert – pladsen i kufferten er trang på hjemturen, derfor skal udvalget af læsestof planlægges og det kan være en god idé at vælge digitale bøger.

Som planlægning og guide i storbyen

Rejsebøger er fantastiske som forberedelse til rejsen og på selve turen som guide rundt til seværdigheder og oplevelser. Jeg vælger altid de små rejsebøger der kan være i lommen eller ikke vejer for meget i håndtasken. Med til NYC tager jeg følgende rejsebøger:

Når jeg kommer træt hjem på hotellet eller daser i parken

Jeg sætter stor pris på at læse romaner, der foregår eller omhandler den by jeg befinder mig i. Romaner der kan gøre indtrykket af byen endnu større og få mig til se steder eller sider af byen, jeg ikke kan læse mig til i guidebøgerne. Med til New York skal jeg derfor have disse romaner:

  • Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer. En helt utrolig rørende og medrivende fortælling om drengen Oscar der mister sin far ved tvillingetårnenes kollaps i New York 11. september 2001. En efterladt nøgle sender Oscar (og mig) rundt i byen for at finde låsen, der måske giver mere indsigt i farens liv.
  • New York af Edward Rutherfurd – en fiktiv historisk roman, der beskriver hvordan forskellige familiesagaer udfolder sig gennem 350 år, mens New York udvikler sig og oplever historiske begivenheder som Uafhængighedskrigen, den amerikanske borgerkrig, krakket på Wall Street og tragedien 11. september 2001. Hovedpersonerne i romanen møder undervejs historiske personligheder som George Washington, Benjamin Franklin og Abraham Lincoln, og bliverinvolveret i handel, politik og byggeriet af Empire State Building, samtidig med at de gennemlever både lykkelig og uforløst kærlighed.  
Hjemme igen – mindes en by og en ferie

Nå jeg lander i Kastrup efter en ferie fyldt med indtryk og oplevelser tager jeg metroen hjem og fyldes af ro og afslapning. Der er endnu et par dage til ferien er forbi, så nu står den på film til langt ud på natten. Film der er optaget i New Yorks gader og stræder og som tager mig med tilbage til byen og minderne fra en ferie.

Rejser til andre storbyer

New York er heldigvis ikke den eneste storby, der er skrevet skønne romancer i og om. Skal du rejse til en anden by og vil du gerne have læsestof med om byen, så kom ned på biblioteket og få råd og vejledning.