Kierkegaard på rumrejse

Vi får besøg af Danmarks første astronaut på Herlev Bibliotek. Da han var i rummet, havde han én bog med.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard bliver læst over det meste af verden, og i september blev han også læst i rummet. Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, rejste i begyndelsen af september op til den internationale rumstation ISS, hvor han var  i 10 dage for at lave en række forskellige forsøg.

Men det var ikke test og forsøg hele tiden på sådan en rumstation. En af dagene var der f.eks. Danmarks-aften, hvor Andreas Mogensen læste en bid af Søren Kierkegaards "Lilien på Marken og Fuglen under Himlen". Det var ikke Andreas Mogensen selv der havde valgt, hvad han skulle læse for de andre astronauter, det havde han fået hjælp til af blandt andre Professor Niels Jørgen Cappelørn fra Søren Kierkegaard Forskningscentret. 

Hvorfor lige Kierkegaard?

Niels Jørgen Cappelørn var ikke i tvivl, da han blev bedt om at vælge et værk, Andreas Mogensen kunne tage med ud i rummet. Han siger om den:

- Den berører, hvad vi mennesker kan lære af liljen og fuglen og har tre hovedtemaer: tavshed, lydighed og glæde. Og den har som ledetråd ’lidenskab’, der er helt essentielt for et menneske, som har viet sig selv til den ene og unikke opgave at kvalificere sig til en rejse ud i rummet.

Radioprogrammet P1 Eftermiddag havde i forbindelse med rumopsendelsen besøg af Niels Jørgen Cappelørn, så han kunne fortælle hvorfor, de netop valgte dét værk til rumopsendelsen. Du kan høre programmet her

"Liljen på Marken og Fuglen under Himlen" findes i "Samlede Værker : En lieterair Anmeldelse. Bind 14", som du kan låne herunder.

Materialer
Reservér
  • Bog

Samlede Værker. Bind 14, En literair Anmeldelse (20-binds-udgave)

Af Søren Kierkegaard (1963)
Læs mere