Udlån og aflevering

Info om hvordan du udlåner og afleverer materiale og info om afhentning af dine reserverede materialer


Udlåne materiale

Bøger, film, musik og tegneserier skal du udlåne i automaterne på Herlev Bibliotek eller Biblioteket Kilden.

1. Tryk på cirklen "Lån"

2.Scan stregkoden på dit sundheds- eller lånerkort under den røde stråle og tast din PINkode enten på skærmen eller på tastaturet til højre på bordet

3. Bøgerne lægges midt på bordpladen foran skærmen

4. Tjek om listen på skærmen passer med det du låner

5. Afslut ved at trykke på en af valgmulighederne for kvittering.

6. Hvis du har glemt dit kort, kan du bruge muligheden for at taste dit person- eller lånerkortnummer. Tryk på "Lån" og derefter på "Glemt kort" - så får du muligheden for at taste.

Forny og Status

Du kan forny dine materialer ved at trykke på cirklen "Forny alt", og du kan se dine reserveringer og lån ved at trykke på "Status". Er du i tvivl om dit afhentningsnummer kan du finde dem ved at trykke på "Se materialer til afhentning".


Selvafhentning af reserverede materialer

Du skal betjene dig selv, når du henter dine reserverede materialer. Reserveringer hentes på reolerne mærket "Reserveringer til afhentning". På din besked om afhentning af reservering, finder du et afhentningsnummer, som materialet er opstillet efter. Husk at få lånt materialet på automaten.

Er du i tvivl om dit afhentningsnummer - så tryk på "Se materialer til afhentning" på automaten.   

 

Aflevere materiale

Bøger, film, musik og tegneserier skal du aflevere i automaterne på Herlev Bibliotek og Biblioteket Kilden. 

1. Tryk på cirklen "Aflevering"

2. Bøgerne lægges midt på bordpladen foran skærmen

3. Tjek om listen på skærmen passer med det, du afleverer

4. Afslut ved at trykke på en af valgmulighederne for kvittering. Husk din afleveringskvittering.

Materialerne sættes på bogvognene ved siden af automaterne. Hvis der ikke står på skærmen, at noget skal anbringes i afleveringsvognen - så er der et billede af vognen. 
 

Aflevering uden for åbningstiden

Udenfor åbningstiden kan du aflevere bibliotekets materialer i postkassen på Herlev Bibliotek. Postkassen kan kun benyttes udenfor bibliotekets åbningstid. Materiale, som du afleverer i postkassen, bliver behandlet af personalet næste åbningsdag. Først her bliver afleveringen registreret.  I den selvbetjente åbningstid på Herlev Bibliotek kan du også benytte automaterne til udlån og aflevering.