Voksenarrangementer

Depeche Mode – lyden af håb

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Herlev Bygade 70 2730 Herlev
Musikforedrag – få indblik i synth-pop-ikonernes udvikling 1981-1993

Vi dykker ned i Depeche Modes maskinrum! Fra deres første lp "Speak and Spell" og op gennem 1980’erne, hvor deres univers ændrer sig markant med den teknologiske udvikling.

Depeche Mode tager en række tigerspring i årene 1981-1993; fra "en-finger-analoge-synthesizere" til digitale synthesizere, sampling og brug af såkaldt almindelige instrumenter, som vi i foredraget vil se eksempler på gennem lyd, billede og video. 

Vi skal også høre om sangskriver Martin Gores tanker om håb, lys og mørke gennem sangene, som oftest er i dur.

Stefan Teilmann Laub Nielsen tager os med på rejsen gennem musikhistorien og deler ud af sin store viden om Depeche Mode.

 

Stefan Teilmann Laub Nielsen

Stefan er komponist, musiker, forfatter, lærer, lektor og har en cand.mag. i musikvidenskab.

Stefan Teilmann arbejder desuden med korprojektet Elektrokor med KOREt, hvor Depeche Modes numre fortolkes flerstemmigt i akustiske og elektroniske udgaver, samt med Depeche Mode-coverbandet USELESS.