Overgangsalderen er HOT!

Kvindekroppen midt i livet fylder mere end nogensinde. Men hvorfor netop nu?
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark

Hedeslag, svedeture og raserianfald. Overgangsalderen er HOT – i mere end én forstand.

For aldrig før har vi talt så meget om overgangsalderen. Der kommer hele tiden nye bøger, podcasts, Instagram-profiler og artikler om emnet.

Men hvorfor netop nu? Hvad er nyt? Er vi blevet klogere eller bare mere åbenmundede? 
Og hvad gør det ved kvinder og vores samfund, at vi tager snakken? Og hvordan?

De spørgsmål vil læge Lotte Hvas og forfatter Kristina Holgersen forsøge at løfte i samtale med bibliotekets formidler Kirstine Dalsgaard Larsen.

 

Lotte Hvas

Lotte Hvas er speciallæge i almen medicin, dr.med., forsker og tidligere mangeårigt medlem af Etisk Råd. Hun er desuden forfatter til ”Bogen om overgangsalderen” og formidler på hjemmesiden overgangskvinder.dk, Facebook-siden Overgangsalderen og Instagram-profilen @kvindekroppenshistorier.

 

Kristina Holgersen

Kristina Holgersen debuterede som forfatter i 2024 med den skønlitterære bog ”Favn – overgangstekster”, der handler om at stå midt i livet som mor og ikke mindst kvindekrop.
Kristina Holgersen er ellers først og fremmest sanger, komponist og sangskriver og har flere gange arbejdet sammen med skønlitterære forfattere som Ursula Andkjær Olsen, Josefine Klougart og Stine Pilgaard.