Intro til kodning med Octostudio
Vi introducerer til kodning gennem simpel blokprogrammering. Eleverne skal både tænke logisk og kreativt, når de skal programmere deres eget spil
I dette forløb får eleverne lov at prøve kræfter med blokprogrammering gennem appen Octostudio.
Octostudio (der er udviklet af MIT) gør det nemt at lære om logikken bag programmering og samtidig få programmeret sit eget mobil/tablet-spil.
Vi lægger især vægt på, at eleverne forstår, at en computer ikke kan tænke selv, og at spillet kun gør det, vi programmerer det til.
Eleverne får desuden lov til at tænke kreativt, når de skal udtænke og designe deres eget spil.
Undervisningen foregår i mindre hold på bibliotekets iPads.
Klassetrin
4. klasse
Fag
Teknologiforståelse, matematik, natur/teknologi, dansk, håndværk & design
Tid
Forløbet varer cirka 90 min.
Hvornår
Tidspunkt findes i fællesskab
Forløbet udbydes både på Herlev Bibliotek og Biblioteket Kilden
Booking
Kontakt os på mailadressen skoler@herlevbibliotek.dk, hvis du vil høre mere og eventuelt booke et forløb.