Fra glamour til ro

Hvem kender ikke ”Pomp and Circumstance”? Det fejende, flotte orkesterværk, der hvert år bliver spillet ved BBC’s sidste promenadekoncert i et propfyldt Royal Albert Hall med festklædte briter, der gjaldende synger med på teksten ”Land of Hope and Glory”, som en aldrig tidligere set sejrsrus.

Og alligevel er komponisten bag værket, Sir Edward Elgar (1857-1934), lidt af en modsætning til sit eget værk. Jo jo, Elgar blev født i Victoriatiden, Storbritanniens storhedsperiode, og han var en stolt, konservativ patriot – men som person var manden tilbagetrukken og selvkritisk, melankolsk og følsom. 

Det kan være svært at forstå, at en komponist som ham kan have skrevet et så pompøst værk som ”Pomp and Circumstance” og samtidig være ophav til musikhistoriens mest følsomme cellokoncert.
 

Komponist i krise

En ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Elgar var dybt følelsesmæssigt påvirket af 1. Verdenskrig og begræd de mange ødelæggelser og menneskelige tab. Dertil var han som komponist fanget af en romantisk musiktradition, som ikke var velset i en moderne brydningstid. 

Hans melankolske sind gjorde heller ikke noget godt for ham – og dog. For efter en smuk violinsonate fra krigens slutning i 1918, gik han i gang med en af de største cellokoncerter, der nogensinde er blevet skrevet.
 

Verdens bedste

I en artikel i 2025 bedømmer ”Classical Music / BBC Music Magazine” musikhistoriens største cellokoncerter, og på førstepladsen ligger, ikke overraskende, Elgars koncert for cello og orkester i e-mol. 

Koncerten er dyb og melankolsk og bærer præg af følelser og sorg. I samtiden blev den modtaget med blandede anmeldelser, hvor de fleste nok savnede den gejst og dynamik, der oftest er kendetegnet for klassiske koncerter. Det fravær har været medvirkende til, at værket blev glemt eller rettere gemt til bedre tider.

Vidunderbarnet

De bedre tider kom i 1960’erne, hvor følelser var tilladt og grammofonindspilninger populære. 

Her tog en purung cellist, Jacqueline du Pré, Elgars værk til sig og gjorde det til en verdenssucces i en sådan grad, at man i dag ikke kan tale om Elgars cellokoncert uden også at nævne cellisten du Pré.  

Og hendes historie er, om muligt, endnu mere bemærkelsesværdig og tragisk. Den kan du høre meget mere om ved den kommende klassiske lytteklub på Herlev Bibliotek.