"Lydmor har (...) skabt sit mest komplekse og kontrastfyldte album til dato. Men samtidig også hendes absolut bedste ... Capacity er én af den slags album, hvor man halvvejs igennem pladen allerede glæder sig til at kunne starte forfra og lytte til det hele igen med det samme. Den type album, der rummer så mange nuancer og lag, både i teksterne og produktionen, at det er umuligt at absorbere det hele på én gang ... Mesterværkets genialitet består først og fremmest i, at alle tænkelige begrænsninger er skrabet af tapetet, og tilbage står et album, der dunker af originalitet i al sin råhed på hvert enkelt track (...) I al sin kompleksitet formår albummet alligevel at være utrolig lettilgængeligt ... hun har aldrig lydt bedre"

"Liv Rossander er bedst kendt for sin eksperimenterende elektronisk pop, under aliaset Lydmor, og laver normalvis musik, der lyder som soundtracket til en virkelig interessant science fiction-film. Men på 'Capacity' stiller hun sig i den virkelige verden og reflekterer over kvindernes ståsted i den ... Men hvor der normalt er en særlig euforisk fornemmelse i Lydmors univers, er sangene på 'Capacity' mere tynget af at skulle have sagt rigtig meget på en og samme tid ... albummet er derfor også hendes hidtil mest uforudsigelige, selv om det ikke helt virker afklaret med alle de retninger, det stikker i"

"Pladen har grundet corona været forsinket, men er til gengæld forvarslet med en stribe strålende singler (...) 14 fremragende og afvekslende sange fra en kunstner i stadig vækst, som det er en fryd at lytte og danse til, for Lydmor appellerer til både fødder hjerte og hjerne ... Genren, hun bevæger sig inden for, vælger jeg at kalde elektronisk singer-songwriter, for hendes særlige felt er det moderne klangareal, parret med klassisk anlagt sangskrivning, hvor teksterne betyder meget ... Lydmor - med det borgerlige navn Jenny Rossander (...) har og kan det hele. En skarp og vedkommende sangskriver, dygtig instrumentalist og arrangør, og ikke mindst en ekspressiv sanger"

"På sit ambitiøse fjerde album undersøger Lydmor rækkevidden af sin kunstneriske og menneskelige kapacitet. Her er således både synthbangere og kunstlet spoken word, dødsangst og eufori, men de præcise tekster om sexisme gør størst indtryk ... 'Capacity' undersøger mulighedsrummet for Lydmor, når hun er allermest kompromisløs og åben - det fulde omfang af hendes 'womanpower'. Det er et både strittende og imødekommende album, som tydeligvis ønsker at forene Lydmurs position som ferm popsnedker med hendes eksperimenterende tværkunstneriske virke"

"den komplekse musik rammer mig, lidt som Nicolas Winding Refns film. Med en uforklarlig kraft. Lige så meget eneren Lydmor omfavner sit publikum og skaber et kollektivt rum i sine koncerter, lige så meget stikker hun nu af og tager teten i dansk electropop med dette fremragende værk af lyd og sensitivitet"

"Lydmors fjerde album er fragmenteret, og den største bid er et feministisk kampskrift. Det er et album skabt til sin tid, men stikker i for mange retninger ... kvindekampen er det dominerende indhold på Capacity. Næsten for dominerende. Pladens #metoo-budskaber og udgivelsestiming skygger for den store del af pladen, der ikke har med #metoo at gøre ... Der er muligvis balance mellem typerne af numre, men der er ikke et samlet udtryk, og jeg føler, jeg sidder med en bunke singler fremfor et album (...) det virker ganske enkelt som om, hun har haft for mange jern i ilden i forhold til at sammensætte et helstøbt album"