"Det er drøm. Det er fortælling. Og det er virkelighed, som rykker direkte og kontant. Benjamin Koppel sætter en saxofon-tone an i CD'ens første nummer, der hedder 'Anna's Dollhouse'. Det er som et blødt åndepust - lidt ligesom en cellotone fra Andreas Brantelid, der netop har forladt mine ører, en fjern, instrumental tone som fra en menneskestemme, venlig og fortrolig, der siger 'hør lige på dette her'. Den sætter sig som et pandebånd, varmt og insisterende. Jeg er ikke så vant til at lytte til Benjamin Koppel og hans saxofon, tilværelsen bringer mig normalt i andre hjørner. Men hvor er det en fornøjelse at gå på jagt med ham, også når han som mellemspil og kommentarer på pladen på skift eller sammen med indspilningens pianist, bassisten og trommeslageren giver sangene mod- og medspil, svinger sin sax i vidtsvævende broderier, rytmiske udbrud eller tankefulde udflugter"