Vi anbefaler for børn

Hvorfor dit? Hvorfor dat? Bøger til nysgerrige børn

Styrk dit barns nysgerrighed, og gå på opdagelse sammen i bøger om alt mellem himmel og jord.

Af biblioteket

Dreng står med armene foran hovedet og ser tænksom ud

"Far, hvorfor sover fisk ikke?"
"Mor, hvorfor er himlen blå?" 

Hvis det føles, som om dit barn har spørgsmål til alting, er I sandsynligvis landet midt i den berømte hvorfor-fase. Og selvom spørgsmålene til tider kan virke uendelige, er de et tegn på noget vigtigt: Dit barn er i fuld gang med at opdage verden.

Hjælp, Spørge Jørgen er flyttet ind!

Som voksen behøver du ikke at kende svarene på alting. Det er mindst lige så værdifuldt at være nysgerrige sammen. Du kan for eksempel svare:

"Det har jeg også tænkt over. Hvorfor tror du, himlen er blå?"
eller "Sikke et spændende spørgsmål. Hvordan tror du, vi kan finde svaret?"

Når I undersøger, undrer jer og taler om det, I opdager, styrker du både dit barns læring og dets lyst til at stille endnu flere spørgsmål og møde verden med nysgerrighed.

Bøger kan give svar på nogle af de store spørgsmål – men de kan også åbne døren til endnu flere.

Her har vi samlet bøger til børn, der er nysgerrige på alt mellem himmel og jord.