Læs og lyt til gode børnebøger hjemmefra
Her er inspiration til gode lydbøger og e-bøger for børn og unge, som kan læses på eReolen og ereolenGO
Af Kirstine Dalsgaard Larsen
Du kan låne masser af e-bøger og lydbøger på eReolen og børnenes digitale bibliotek, eReolen GO!.
Skulle du bruge alle lånene (!), så er der også en masse "blå titler", der ikke tæller med i kvoten. Find de blå titler på eReolen GO!
Bøger for hele familien
På eReolen kan man finde gode bøger til børn og unge til at lytte til eller læse sammen på en skærm.
Under fanerne E-bøger og Lydbøger findes menuen "Børn og unge". Herfra kan man let klikke sig videre til eventyr, højtlæsning, gys, humor og meget mere til forskellige aldersgrupper.
For de store, som læser selv
Lidt større børn og unge, der læser selv, kan bruge eReolen Go! Med app'en kan store børn og unge let browse mellem en masse e-bøger og lydbøger inden for forskellige genrer som gys, humor og fantasy.
På listen herunder anbefaler vi et udvalg af rigtig gode e-bøger og lydbøger. Der er både helt nye og kendte klassikere til de mindste, de største og dem midt i mellem.
God fornøjelse!