Læs om de flittige bier
Det er sommer, og det summer omkring blomster i bed og hække i blomst
Af Anna Cecilie Bjørklund
De flittige bier flyver fra blomst til blomst. Nogle gange glemmer vi måske, hvordan de faktisk hjælper os med at få frugt til at gro i havens frugttræer.
Vi har samlet nogle skønne bøger om bierne ude i haven til dig og dit barn.
Til højtlæsning anbefaler vi især billedbogen "Det begynder med en bi", som er smukt illustreret og igennem vers fortæller om biernes arbejde i haven.
Til det nysgerrige barn, der gerne vil vide en masse om bier, så er "Den store bog om bier" fyldt med information og illustrationer, som gør både barn og voksen klog på de stribede venner ude i haven.