Vi anbefaler for voksne

Forny din (og børnenes) garderobe med genbrug og upcycling

Ryd op, ryd ud og byt til nyt. Vi giver inspiration til fornyelse

Af Marianne

Hvis vi køber mindre nyt tøj, bidrager vi til at mindske produktionen. Men vi kan stadig få ”nye” ting – med god samvittighed.

En mulighed er at prøve at se på sin garderobe på en ny måde, finde nye kombinationer eller måske lave små forandringer, der giver tøjet nyt liv.

Eller vi kan simpelthen bytte os til nyt! I hele uge 17 har vi byttebazar med tøj og legetøj. 

Så hvis du også lidt for ofte står og glor ind i klædeskabet uden at finde noget interessant – fordi der er for meget eller ikke det rigtige – så er det nu, du skal rydde ud og tage dit og ungernes aflagte tøj med på biblioteket!

Læs mere om, hvordan vi bytter her:

Skab nyt af brugt

Hvis du vil prøve at få mere ud af din nuværende garderobe, er der hjælp at hente i bøgerne. Vi har her samlet en stor stak inspiration, der kan få dig til at se nye muligheder i dit tøj.

Det kan også være, du en flot kjole til byttebazaren, der bare liiige skal lægges lidt ind? Eller et par bukser, der er lidt for lange? Så kan du også finde fifs i bøgerne her.

Og har du brug for mere hjælp, så får vi besøg af Repair Café Herlev søndag den 26. april, hvor frivillige fiksere sidder klar ved symaskinerne.