Saluzzi er en gammel (ja, det må man godt skrive, når manden er 90) bandoneon-musiker. En bandoneon er et instrument i familie med harmonikaen, ofte brugt i forbindelse med tangomusik. Og det er da også i den forbindelse, den bliver brugt her. Tango, jazz, melankolsk og sjælfuld musik, der bringer ro i sindet. 

Musikalsk kan man ikke høre, at Saluzzi er fra 1935. Han leverer varen i professionelt samarbejde med den norske jazz-guitarist Jacob Young. 

Til dig, der kan lide argentinsk tango.

Lad os fortsætte i Sydamerika, men denne gang med en tur til Brasilien. Her støder vi på Villa-Lobos, kendt verden over for sin insisterende guitarmusik, der kraftfuldt hvirvler lytteren ind i et enkelt instruments magiske værdi.

Guitaristen er amerikanske Franz Halász, der blandt andet har specialiseret sig inden for latinamerikansk musik. Det høres.

Guitaren er ofte et godt instrument at lytte til, hvis man har brug for lidt ro i kroppen, uden at det bliver en ren meditativ oplevelse. Dette album kan derfor nydes til afslappende stunder og af latin-entusiaster i øvrigt.

Den danske pianist Christina Bjørkøe leverer her sin fortolkning af den franske komponist Erik Saties klaverværker. Stilen er impressionistisk og/eller senromantisk, skrevet i 1800-tallets sidste årtier. Kendere vil vide, at her er tale om soloklaver, lyrisk og roligt i udtryk med stor klang.

Christina Bjørkøe er en af Danmarks førende pianister. Hun optræder ofte som solist, men er også at finde som kammermusiker. 

Til det klassiske musikpublikum.