Lyt til nyt

Lyt til nyt – juli

Musikbibliotekar Marit Skovbakke Juhl anbefaler et udvalg af nyindkøbt musik, som vi tilbyder enten på cd, vinyl eller digitalt

Af

Tags

anbefalinger musik klassisk musik nyt

Kira Martini: “Open wide” 

Så er der dømt jazz, festival og sommer.  Og danske Kira Martine er en stærk repræsentant for den nutidige jazzgenre. Hendes musik er autentisk, har nærvær og varme. Martini skriver selv sine numre og formår at levere en jazzvokal tilsat krydderier fra folk, soul, blues. 

Blev du nysgerrig? Så kan du læse mere om Martini på hendes hjemmeside Kira Martini || MARTINI*S || Jazz, Brazz, Blues, Soul, hvor du også kan se, hvor og hvornår hun næste gang optræder live.

Til det bløde jazzpublikum.

 

Rail Band: “Rail Band”

Første spørgsmål: Hvorfor genudgiver man en vinyl med malisk verdensmusik fra 1970’erne? 
Og spørgsmål nummer to: Hvorfor anbefaler jeg den her?

Til det er der at sige, at selvom indspilningen har 50 år på bagen, så er den stadig dejlig at lytte til. 
Jazzede afro-cubanske lyde og rytmer, der ægger på den helt rigtige måde.  Og jeg tror, at den nostalgiske 70’er-fornemmelse har potentiale til nye generationer og lyttere. Og specielt til jer, der kan lide at bevæge jer til musikken.

Døm selv!

 

Wolfgang Amadeus Mozart: ”Symfoni nr. 35, D-dur, Köchel 385: Forck”     

Kan man få for meget Mozart?

Nej, ikke rigtig. I hvert fald er her en ny indspilning med original instrumenter, der giver musikken en autentisk lyd. Og musikken er i dette tilfælde et par berømte symfonier, ”Paris” og ”Haffner”, obo-koncerten og en operaouverture.

Orkestret er ”Akademie für Alte Music” med den tyske dirigent Bernhard Forck i spidsen. Nærmere præsentation behøves ikke.

Til det klassiske publikum.

 

Arab Strap: "I'm totally fine with it Don't give a fuck anymore" 

En vinyl for de semi vilde: Rå og mørk uden dog at være så dyster, at der ikke øjnes håb og lys. 

Arab Strap er skotsk, og har en række tidligere udgivelser bag sig, men denne indspilning er mere elektronisk end de forrige. 

Stilen er indie rock og godt med guitar, bas samt trommer. Forsangeren Aidan Moffat har en god, dyb stemme, der matcher stil og lyd perfekt. Jeg er ret begejstret.

Se videoen til eksempelvis nummeret ”Bliss”

Til et indiepublikum.