Vi anbefaler for voksne

Stille, stærke kvinder

Snart er det 8. marts. Derfor anbefaler bibliotekar Marit S. Juhl to romaner baseret på virkelige, danske kvinder, der har gjort en stor forskel – uden at råbe højt

Af Marit Skovbakke Juhl

Der er mange kvinder, der i det stille har kæmpet kvindekønnets kamp. Uden på nogen måde at have været på barrikaderne har de accepteret nogle svære, i vor tid synes de helt urimelige, vilkår, og har alligevel sat sig spor for eftertiden. 

De har været stærke, og vi skylder dem meget.

Efterhånden som vi får øje på de vigtige kvinder i historien, får også forfattere øjnene op for dem. To af de historiske kvinder er der for relativt nylig skrevet romaner om:

Fanny Garde var porcelænsmaler hos Bing & Grøndahl og designede mågen fra det berømte stel.