Bog & Bio – ”Hamnet”
- Tid
- 19:30 - 22:00
- Sted
-
Herlev Teaterbio
Herlev Bygade 30
2730 Herlev
”Hamnet” er baseret på en roman fra 2020 af Maggie O’Farrell, som også har været med til at skrive manuskriptet med instruktør Chloé Zhao, der stod bag Oscar-vinderen ”Nomadland”.
William Shakespeare (Paul Mescal) ankommer til Stratford-upon-Avon som latinlærer i 1596. Her møder han Agnes (Jessie Buckley), der er falketræner og efterkommer af en skovheks, og det er kærlighed ved første blik mellem de to. Men da pesten kommer til landsbyen, og Williams skuespil kræver mere af hans tid, bliver Agnes efterladt alene med børnene, blandt andre sønnen Hamnet.
Herefter følger en stærkt gribende fortælling om kunstens helbredende kraft og Shakespeares skabelse af det værk, vi i dag kalder Hamlet.
”Hamnet” var i år nomineret til otte Oscars, og hovedrolleindehaveren Jessie Buckley vandt for bedste kvindelige skuespiller.
Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen holder et kort oplæg om bogen, inden vi ser filmen sammen.
Bog & Bio er vores samarbejde med Herlev Teaterbio og en række frivillige, hvor vi viser film baseret på bøger.
Billetten koster 95 kr. og er inklusive kaffe og cookies.