Voksenarrangementer

Dramatisk læsekreds

Tid
13:00 - 15:00
Sted
Hovedbiblioteket
Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Læs dramatik sammen med andre – og mød en professionel dramatiker

Dramatik er en litteraturgenre, der er beregnet til at blive læst højt på en scene. Men man kan så absolut også læse dramatik bare for sig selv hjemme i sin stue – eller i en læsekreds på biblioteket. Det skal vi prøve i foråret – første gang endda sammen med en professionel dramatiker.

Vi inviterer seks læsere til at være med i Dramatisk læsekreds. Man må gerne have læst de udvalgte stykker på forhånd, men det er ikke et krav. Det er heller ikke et krav, at du har læst dramatik før – du skal bare være nysgerrig og have mod på at læse op og tale med de andre i gruppen. 

Til det første møde kommer dramatiker og skuespiller Claus Flygare og læser sammen med os, så vi får en god introduktion til dramatik. Bibliotekets litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen er med til alle møder, og hun vil introducere stykkerne og hjælpe med spørgsmål efter oplæsningen.

Den første gang læser vi ”Håbet er lysegrønt” af dramatiker Claus Flygare og forfatter Kasper Colling Nielsen. Stykket blev opsat på Betty Nansen Teatret i 2018. Dramatiker Claus Flygare er med til mødet og guider os i at læse dramatik. 

Den 18. marts læser vi Holbergs ”Den stundesløse”.

Den 15. april vælger vi et stykke sammen fra en kurateret liste.  


Tilmelding

Det er gratis at være med, men du skal tilmelde dig efter først-til-mølle hos Nanna Damsgaard-Larsen: nadl@herlevbibliotek.dk


Del af landsdækkende projekt

Der er ikke tradition for at læse dramatik i Danmark, og det skal digitaliseringsprojektet Danmarks Dramatiske DNA under Det Kgl. Bibliotek ændre på. 
Den danske dramatik skal formidles, og et pilotprojekt med læsekredse på folkebibliotekerne er en del af indsatsen.

Foto nederst: Kim Wendt