- Date
- Tid
- 10:00 - 15:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark
Vi sætter fokus på klima og bæredygtighed. Det bliver en hyggelig dag fuld af aktiviteter, hvor du både kan blive klogere og udfolde dig kreativt – måske sammen med børn, du kender?
Du kan blandt meget andet smage klimavenlig mad kokkereret af lokalpolitikere, male med saften fra vilde urter, få hjælp til at lappe dit tøj, bygge LEGO-skralderobotter og møde ”Vestforbrænding på hjul”.
Klima
Klimaquiz
Hvor meget ved du om klimaet? Prøv din viden af i sjov quiz.
Fra 7 år sammen med en voksen.
Klimaleg
Spil et lærerigt klima-vendespil og bliv klogere på klimaforandringerne.
Fra 7 år sammen med en voksen.
Klimalaboratorium
Børn og voksne kan give deres bud på, hvordan vi sammen skaber et grønnere Herlev.
Fra 7 år sammen med en voksen.
Natur
Mal med vilde urter
Vær med til at male flotte malerier med saften fra vilde urter plukket i Herlev. Fra 2 år sammen med en voksen.
Plantequiz
Deltag i quizzen om at gætte navne og arter på forskellige planter, træer og buske fra Herlev.
Fra 7 år sammen med en voksen.
Plantebyttebiks
Byt en plante med en anden Herlev-borger og vær med til at dele glæden ved planter og blomster.
Mad
Smag et grønt Herlev
Politikere fra Udvalg for Klimahandleplan for Herlev Kommune laver og serverer en klimavenlig ret. Der er smagsprøver fra klokken 11.30, og indtil gryderne er tomme.
Affald, genbrug og krea
Har du styr på dit affald?
Mød Vestforbrænding på hjul: Hør om affaldshierarki, genanvendelse og ressourcer, og vær med i legen om sortering af skrald.
Fra 4 år sammen med en voksen.
Byg LEGO-skralderobotter
Kom og byg små robotter af LEGO, som kan samle skrald.
Fra 8 år sammen med en voksen.
Zines og kunst af skrald
Skab dit eget magasin eller kunstværk af bøger og blade. Få vejledning af Christine Lykke Hansen, der har stor erfaring med at lave magasiner af genbrugsmaterialer.
Du kan på dagen også prøve at bruge en termisk fotoprinter, der bruger varme til at skabe print med.
Klokken 11.00-15.00.
Fra 5 år sammen med en voksen.
Tøj – skrald eller genbrug?
Mød Røde Kors-butikken Herlev
Bliv klogere på, hvordan du sorterer dit tøj, og hvordan Røde Kors bruger og genbruger det.
Lær at reparere dit tøj
Få hjælp og vejledning i, hvordan du kan reparere dit tøj. Du kan også være med til at hækle et bedstemortæppe af restgarn.
Fra 12 år.
Læs om bæredygtig livsstil
Bibliotekets ladcykel vil være læsset med spændende litteratur, der kan inspirere til en endnu mere bæredygtig hverdag.