Vi anbefaler for børn

Musse & Helium – magiske eventyr for børn

To modige mus, spændende mysterier og en verden fuld af magi gør Musse & Helium til en bogserie, som både er sjov, hyggelig og umulig at lægge fra sig

Af Louise Haslund Sørensen

Musse & Helium er en spændende og magisk bogserie skrevet af Camilla Brinck. Bøgerne handler om de to søskendemus, Musse og Helium, som bliver suget ind i en fantastisk verden fyldt med eventyr, magi og farlige udfordringer. 

Her opdager de, at de faktisk er prins og prinsesse i Dyreriget, og at de skal redde verden fra onde jægerduer og finde den mystiske guldost.

Musse & Helium-bøgerne er ikke bare spændende, sjove og fulde af fantasi – de har også de flotteste illustrationer, som gør læsningen endnu mere hyggelig.

Bøgerne findes både som billedbøger, som kan læses fra cirka 3 år, og som højtlæsningsbøger, der anbefales fra cirka 6 år.