Søgning, søgekoder, finjustering og filtrering

Der er ét søgefelt på hjemmesiden, hvor alle typer materiale fra Herlev Bibliotek kan søges. Her kan du søge efter bøger, film, tidsskrifter, tegneserier, spil, musik og meget mere. Du kan også bruge søgefeltet til at søge indhold på hjemmesiden - f.eks, artikler, læsetips og anbefalinger fra bibliotekaren.

Se også:   Avanceret søgning med koder og filtrering

Søgefelt
 
I søgefeltet skrives de ord du vil søge på. Mens du skriver, vises forskellige forslag til søgeord nedenfor søgefeltet. De kan ignoreres eller vælges.  Resultatet af søgningen kan finjusteres ved at indkredse søgningen på materialetype, navne, årstal og en række andre parametre i venstre side af skærmen.
Søgeresultat 
 

Boolske operatorer og filtreringsværktøj

Der er tre vigtige biblioteksfaglige teknikker, som er gode at kende inden for avanceret søgeteknik. Det er henholdsvis: Boolske operatorer, trunkering og frasesøgning. 
 

Boolsk

Man kan kombinere forfatternavn, emne og titel ved at sætte AND, OR eller NOT mellem søgeordene. Hvilken operator der er bedst at bruge, afhænger af hvilket resultat man er interesseret i. De tre operatorer skal skrives med store bogstaver og fungerer i praksis således:
 
and and
 
AND operatoren - kombinerer søgeord og "AND" bliver automatisk tilføjet mellem søgeordene. Det betyder, at det giver et søgeresultat med materialer, hvor alle de søgte ord indgår i kombination med hinanden og danner en fællesmængde . Søger man på ordene ”heste Island”, får man alle materialer, der indeholder en kombination af ordene "heste" og "Island". 
 
not not
 
NOT  operatoren - bruges til at afgrænse søgningen, og er et effektivt filter, der gør det muligt at fjerne ord hurtigt og nemt. Det er særligt nyttigt, når det kombineres med flere søgeord. Det ord som står bagefter ”NOT” i din søgning sorteres væk. Søger du på ”heste NOT Island” får man materialer om heste, der ikke indeholder noget om Island. Hvis man vil sortere flere ord fra, skal man bruge flere ”NOT” - f.eks. ” heste NOT island NOT hvaler”.
 
or or
 
OR operatoren - bruges til at udvidde søgningen. Denne søgning vil producere mange resultater og er nyttig, når man skal finde noget om emner, der relaterer til hinanden. Søger man på ”heste OR  Island”, finder man materialer, der indeholder emnet "heste". eller materialer der indeholder emnet "Island". I et andet eksempel søger vi efter heste eller ponyer. Her vil man skrive: "hest OR pony".  
 
finjustering
Søgningen kan finjusteres med trunkering eller frasesøgning, for henholdsvis at søge på forskellige endelser af et ord eller søge præcist efter en bestemt ordsammenhæng. De fungerer i praksis således:
 

Trunkering *

Brug * (stjerne) til at søge på alle endelser af et ord - f.eks. paryk* - søger på ordene paryk, parykker, parykkerne, parykmager osv. En søgning på "hunde*"  giver resultater, der begynder med hunde, dvs. både hunde, hundene, hunderacer, Hundested, osv. 
 

Maskering ?

Brug ? (spørgsmålstegn) hvis du er tvivl om stavemåde - f.eks.guler?d* - søger på ordnene gulerod og gulerødder osv.

 

Frasesøgning "

Man kan søge på en specifik titel eller en konkret ordsammensætning. Her skal man bruge citationstegnet [ ” ] på begge sider af søgesætningen. Hvis man søger på ”Min mormor hilser og siger undskyld”, søger maskinen på de eksakte ord i den rækkefølge de er skrevet.
 
søg


Avanceret søgning med koder og filtrering

Søgekoder bruges til at gøre en søgning meget specifik. Det giver en høj grad af præcision, men kræver samtidig definerede koder for at give et resultat. Her er et par gode tips til at anvende avancerede søgeteknikker, der kan præcisere dine søgninger:
 

Forfatter [term.creator] 

forfatter

Forfatter søgekoden term.creator="x" bruges, når du søger efter en bestemt forfatter, kunstner eller person. Det kan for eksempel være komponisten Duke Ellington eller en bog skrevet af Leif Panduro. Eksempel: Man vil finde musik, hvor komponisten er Ellington. Her bruges forfatterkoden for at få et præcist resultat. Resultatet giver både noder, musik og film.

Titel [term.title]

titel

Titel søgekoden term.title="x" bruges, når du søger en bestemt titel. Det kan være en titel på en bog, et stykke musik eller filmtitel. Man kan vælge at søge på et eller flere ord i titlen - eller hele titlen, hvis den kendes. Eksempel - der søges efter bogen De uanstændige af Leif Panduro. Titlen kendes og resultatet bliver meget præcis.

Emne [term.subject]

emne

Emne søgekoden term.subject="x" bruges, når du søger efter et emne. Det kan f.eks. være vindmøller, astrologi, genteknologi. Eksempel - der søges efter emnet genteknologi. Resultatet bliver en række fagbøger, romaner og anmeldelser, der handler om det søgte emne og har fået tildelt emneordet.

DK5 [facet.dk5]

dk5

DK5 er navnet på det klassifikationssystem, som biblioteket opstiller fagbøger efter og kan bruges til at søge et bestemt emne frem. Eksempel: Vi skal finde bøger om film og TV. Vi har nu lokaliseret, at DK5 nummeret for emnet er 77.6 og omhandler "litteratur om levende billeder" på bibliotekssprog. Nu bruges søgekoden for DK5 og bøger og i kombination giver det et resultat med bøger, der handler om blandt andet filmkunst, mediefag og litteratur om levende billeder.  

ÅRSTAL [term.date]

år

Man kan søge materialer, der er udgivet i et bestemt årstal. Men søger man alene på årstal, giver det et uoverskueligt resultat, og det bør derfor kombineres med f.eks. et emne eller materialetype. Eksempel: Find en bog om emnet ”familien” udgivet i bogform i år 2014. Kombinerer man søgekoderne for årstal, emne og type vil man i skrivende stund få et resultatet på 180 romaner, krimier og noveller, der handler om emnet familien, og som blev udgivet i året 2014 – også genoptryk tages med i resultatet.  

FORLAG [term.publisher]

forlag

Nogle gange kan du have brug for at afgrænse din søgning til et enkelt forlag. Det give et stort resultat alene at søge på et forlag og bør kombineres med f.eks. et emne eller en forfatter. Eksemplet viser en søgning på emnet "verdenskrig" fra forlaget "Information". 

MATERIALETYPE [term.type]

lyd

Materialetyper bruges når man vil afgrænse en søgning til en bestemt type materiale - f.eks. lydbog eller tidsskrift.  Søger du på materialetypen "bog" uden at kombinere det med en anden kode eller ord, vil resultatet blive meget stort. Det gælder for alle typer materialer. Så denne kode skal bruges i kombination med en anden - ellers skal man bladre sig igennem 69.419 resultater i skrivende stund, hvis man søger på bøger alene.  Du kan søge på typerne: Artikel, Avis, Blu-ray, Bog, CD, Dvd, Film, Graphic novel, Legetøj, Lydbog, Node, Pc-spil, Playstation, Spil, Wii,Tegneserie, Tidsskrift, Xbox, Årbog.

 

SPROG [facet.language]

sprog

Sprogkoder er gode at bruge, når man vil afgrænse søgningen til et bestemt sprogområde. Det kan f.eks. være tysk, engelsk eller fransk. Eksempel - der søges efter en roman skrevet på italiensk. Her vil man vælge sprogkoden italiensk og kombinere den med koden for bøger. Det vil se sådan ud: facet.language="italiensk" AND term.type="bog". Resultatet giver i skrivende stund 53 resultater. 

Vil man bruge landeforkortelsen på et sprogområde, skal du bruge variationen: term.language="ita". Vær opmærksom på at den kan indeholde enkelte danske titler omhandlende det sprog, der søges på.  Her er oversigt over de mest almindelige sprogkoder:

Engelsk [eng]
Fransk [fre]
Tysk [ger]  
Norsk [nor]
Svensk [sve] 

Italiensk [ita]
Spansk [spa]
Polsk [pol]
Bosnisk [bos]
Serbokroatisk [ser] 

Tyrkisk [tur]  
Hindi [hin]
Arabisk [ara]
Persisk [per]
Russisk [rus]

søgeresultat

Hvis søgningen ikke giver noget resultat?

• Har du lavet en stavefejl? – prøv igen.
• Undlad symboltegn som "&" i søgningen, da det kan "snyde" søgningen.
• Giver søgningen ingen resultater, kan det skyldes, at materialer ikke findes på Herlev Bibliotek. Søg videre i bibliotek.dk , som du henvises til nederst på siden, hvis du får 0 resultater.