Hvis du ikke kender til bluesguitaristen Alain Apaloo, så bør du læse med her og efterfølgende høre hans musik. Den er god.

Apaloo har boet i Danmark siden 1999 men har vestafrikanske rødder. Hans guitar lyder som en mellemting mellem Eric Clapton og Marcus King, og han har da også spillet sammen med begge de to herrer. Ikke dårligt set fra en dansk andedams synsvinkel. 

På ”Naked” viser han sin selvstændighed. Apaloo synger en blanding af egne og covernumre, han er superprofessionel, og jeg gad virkelig godt opleve ham til en livekoncert.

Hvis du er til blues og elektrisk guitar. 

Ida Duelunds musik er en skøn blanding af crossover-vellyd. Et poetisk fantasyunivers sat sammen som en musikalsk collage med volapyktekster, anderledes instrumentsammensætninger og improviserede genretolkninger. 

På bidragssiden hører vi en række danske jazzmusikere som for eksempel Lis Wessberg (trombone) og Kresten Osgood (trommer), bare for at nævne et par stykker. Duelund mestrer selv vokal, klaver og guitar. 

En anderledes og spændende musikalsk oplevelse, som vi har valgt at købe på vinyl.

Til dig, der lytter til smooth jazz. 

Og nu til Mozart, der næppe behøver nærmere præsentation.

Og dog, for skæringerne på denne cd hører ikke til hans mest kendte: et par marcher og en serenade, der ikke bliver spillet ret tit. 

Vi er i blæserrepertoiret med blandt andet det lidt specielle instrument ”posthorn”, der giver en frisk og frejdig musiklyd. Men Mozart er Mozart, så selvom du ikke har hørt musikken før, så lyder den alligevel som – ja, Mozart.

For et klassisk wienermusik-publikum.