Vi anbefaler for børn

Forfatter for en uge i sommerferien

Dit barn kan prøve kræfter med at skrive i uge 27

Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Kan dit barn lide at skrive? Eller er måske nysgerrig på det? Så er denne sommeraktivitet lige det rigtige!

Forløbet ”Forfatter for en uge - hemmeligheder” foregår på Herlev Bibliotek, hvor vi sammen med forfatter og underviser Bettina Stuhr Lindskow undersøger, hvordan hemmeligheder kan gøre en historie stærkere og mere spændende.

Vi vil lave masser af sjove og lærerige skriveøvelser, hvor vi blandt andet arbejder med:

  • Hvordan man udvikler en idé og gør den til sin egen historie
  • Hvordan man skaber en hovedperson, der bærer på en hemmelighed
  • Hvordan man skriver en spændende tekst, der overrasker læseren

Vi skal skrive, hygge os sammen og lære hinanden at kende. Så dit barn bliver ikke kun bedre til at skrive, men får også nye venner, der også elsker at skrive. 

Det er lige meget, hvordan man staver, og dit barn bestemmer selv, om de vil bruge blyant eller computer.
 

Det praktiske

"Forfatter for en uge" finder sted i uge 27, den 30.juni-4. juli, alle dage klokken 09.00-13.00.

Vi er på hovedbiblioteket, Herlev Bygade 70.

Skriveforløbet er for børn 11-16 år.

Husk madpakke og drikkedunk samt skriveredskaber (computer eller penalhus). 

Biblioteket sørger for frugt alle dage og en personlig notesbog til alle deltagere.

Det koster 100kr at deltage. Tilmeldingen åbner den 22. maj klokken 10.00.
 

Om underviseren

Underviser og forfatter Bettina Stuhr Lindskow skriver bøger til børn og unge. Hun debuterede i 2018 med ungdomsbogen "At danse mellem glasskår". 

Bettina har været medlem af foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF) siden 2005. Her har hun deltaget i masser af skrivekurser, været på flere skriveferier og været en del af en fast skrivegruppe i over 10 år.

Underviser og forfatter Bettina Stuhr Lindskow