Vi anbefaler for børn

Ud i naturen med en grejtaske fra biblioteket

Vil I give jeres børn en mere VILD barndom med flere oplevelser i naturen – uden at skulle planlægge det hele selv? Så lån en grejtaske fra biblioteket!

Af Anna Cecilie Bjørklund

Danmarks Naturfredningsforening har udviklet en grejtaske, som inviterer til fede naturoplevelser for hele familien. Tasken er fyldt med udstyr og sjove aktiviteter, der gør det nemt for hele familien at gå på opdagelse i naturen – året rundt. 

Taskerne er en del af Danmarks Naturfredningsforenings børneunivers VILD, hvor man kan finde inspiration til aktiviteter ude i naturen. 
 

Hvad er der i en grejtaske?

Tasken indeholder en masse spændende grej, så det bliver let at komme ud i naturen uden at skulle pakke en hel taske selv. 

I finder for eksempel et fiskenet, hvis I vil se nærmere på livet i en sø eller et vandhul. Der er også en kikkert, hvis I vil kigge efter fugle, og en lup til de små insekter. 

I tasken finder I også et par spil og bøger, som er ideelle til en pausestund på jeres tur.
 

Hvordan låner jeg en grejtaske?

Vil du gerne have fingrene i sådan en VILD taske? 

Det er ret nemt og foregår ligesom med alle vores bøger: Bare klik og reservér den nedenfor, så sætter vi den frem på reservationshylden på biblioteket. 

Foto: Ditte Valente