Heksens genkomst
Heksen er ikke blot en figur, vi sender afsted til Sankt Hans. Hun har gennemgået en transformation og er blevet genopfundet som en en symbolsk figur for feministisk aktivitet
Af biblioteket
Traditionelt er heksen blevet opfattet som en truende og farlig karakter, associeret med mørk magi og ondskab. I de senere år er der opstået en ny forståelse af heksen som en stærk og selvstændig kvinde, der bruger magisk visdom til at bekæmpe undertrykkelse og forstå omverdenen.
Heksens genfortryllelse
Heksekunst og hekseri bliver dyrket som en form for selvudfoldelse og empowerment, hvor både mænd og kvinder udforsker deres forbindelse til naturen gennem fortidens magiske praksis, knyttet til ritualer, krystaller og urter. Heksen er blevet et symbol på styrke, handlekraft og en ritualistisk genfortryllelse af verden.
Bål og hekseafbrændinger
Bålet til Sankt Hans er en gammel, hedensk midsommertradition for at holde onde kræfter væk. Når vi brænder heksedukker af, har det dog ikke noget at gøre med de modbydelige hekseafbrændinger, der fandt sted i 1600-tallet.
Den danske Sankt Hans-heks er ikke mere end 150 år gammel og er muligvis kommet med tyske indvandrere, der brændte dukker af halm eller strå (en "stråmand") af for at holde det onde væk. Strådukkerne symboliserede det onde generelt og ikke hekse specifikt.
Flere steder er heksedukken i dag afskaffet, men solhvervet fejres fortsat med bål og fest.
Se litteraturlisten og find mere viden om heksekunst. God midsommer!
