Læs sci-fi med Jakob Stegelmann
Fire sci-fi anbefalinger, der hjælper med at fremme den sunde skepsis og forestillingskraft fra Jakob Stegelmann
Af biblioteket
Vi lever i tid med hastig teknologisk udvikling og mange forandringer. Hvordan kan vi forholde os mere reflekteret – ja, både nysgerrigt og skeptisk – til alt det, fremtiden måske rummer og bringer?
Blandt andet ved at læse sci-fi-bøger, mener journalist og tv-vært Jakob Stegelmann. For ved at gøre det, kan vi udforske flere mulige fremtider og styrke vores forestillingskraft. Hør hvorfor, og hvilke udvalgte bøger han anbefaler, i videoen nedenfor.
Jakob Stegelmann
Jakob Stegelmann er forfatter, science fiction-nørd og entusiastisk spil-, tegneserie- og filmformidler. Han er særligt kendt for Så Er Der Tegnefilm og Troldspejlet.
Udstillingen "Læs dig klogere på fremtiden"
Lige nu finder du en særlig, kurateret samling af bøger på Herlev Bibliotek.
Temaet er den teknologiske udvikling med alle de spørgsmål, den rejser – og bøgerne er udvalgt af fem eksperter inden for krydsfeltet mellem litteratur og teknologi.
Uanset om du er til sci-fi eller fagbøger, kan du i denne udstilling finde bøger, der giver viden og perspektiv på teknologi, menneskeliv og samfund. Bøgerne inviterer til fordybelse, refleksion og samtale – i fællesskaber eller alene.
Lån en af de udvalgte bøger fra udstillingen på biblioteket og læs dig klogere på fremtiden.
Du finder udstillingen på hovedbiblioteket indtil den 1. september 2026.