Forfattersamtale – Tine Høeg og Amalie Laulund Trudsø
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Herlev Bygade 70 2730 Herlev
Bibliotek
HovedbiblioteketI Tine Høegs nyeste roman ”Ultramarin” får billedkunstneren Dagny en invitation til at lave et stort nyt værk, mens hun er alene med sin 1-årige datter, der lige er begyndt i vuggestue. Midt i den svære balance dukker en mystisk seddel op, der trækker Dagny tilbage til sin ungdom.
I Amalie Laulund Trudsøs ”Kunstnerhjem” følger vi hovedpersonen Signe gennem 1940’erne til 1970’erne. I sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan. Drømmen om et liv med kunsten i højsædet bliver dog svært at udleve, da Johan forlader hende og deres tre børn. ”Kunstnerhjem” er nomineret til DR Romanprisen.
Hvad siger de to romaner om det at være kunstner og mor? Hvordan balancerer man en stor trang til at skabe med det lavpraktiske arbejde at passe et barn? Og hvordan er det for forfatterne selv?
Begge forfattere er på barsel, når de besøger os – og er derfor afhængige af, at nogen passer deres spædbørn, mens de fortæller om deres bøger til os.
Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen modererer samtalen mellem de to forfattere om trangen til at skabe, om begær, kunst og moderskab.
Biblioteket serverer et glas vin.