Læs dig klogere på fremtiden – én bog ad gangen
Synes du, den teknologiske udvikling går stærkt? Og at det er svært at være menneske i en digital tid? Her er udvalgte bøger, der giver stof til eftertanke, nuanceret viden og nyt perspektiv
Af biblioteket
Den teknologiske udvikling handler om mere end teknik, data og koder. De forandringer, som særligt generativ kunstig intelligens medfører, påvirker os som mennesker og vores samfund på et dybere plan.
Den konstante udvikling rejser ofte spørgsmål og sætter os i nye dilemmaer. Her kan både ældre og nyere litteratur måske hjælpe. Derfor har vi bedt fem eksperter inden for krydsfeltet mellem litteratur og teknologi anbefale de bedste bøger og læseoplevelser.
Hvad enten du er interesseret i fremtidsfortællinger eller faglitteratur, kan du finde bøger, der giver viden og perspektiv på teknologi, menneskeliv og samfund.
Anbefalet af litteraturprofessor
Mads Rosendahl Thomsen
Anbefalet af forfatter og journalist Ida Ebbensgaard
Anbefalet af forfatter og forsker Anders Søgaard
Anbefalet af forfatter og
teknologiekspert Christiane Vejlø
Anbefalet af journalist og
techformidler Anders Høeg Nissen
Udstillingen "Læs dig klogere på fremtiden"
Lige nu finder du en særlig, kurateret samling af bøger på Herlev Bibliotek.
Temaet er den teknologiske udvikling med alle de spørgsmål, den rejser – og bøgerne er udvalgt af fem eksperter inden for krydsfeltet mellem litteratur og teknologi.
Uanset om du er til sci-fi eller fagbøger, kan du i denne udstilling finde bøger, der giver viden og perspektiv på teknologi, menneskeliv og samfund. Bøgerne inviterer til fordybelse, refleksion og samtale – i fællesskaber eller alene.
Lån en af de udvalgte bøger fra udstillingen på biblioteket og læs dig klogere på fremtiden.
Du finder udstillingen på hovedbiblioteket indtil den 1. september 2026.