Voksenarrangementer

Spiredag – for nysgerrige børn og voksne

Tid
10:00 - 15:00
Sted
Hovedbiblioteket
Herlev Bygade 70,
2730 Herlev
Kom til en grøn event om klima, bæredygtighed og genbrug med krea, quizzer, litteratur og leg

Vi sætter fokus på klima og bæredygtighed. Det bliver en hyggelig dag fuld af aktiviteter, hvor du både kan blive klogere og udfolde dig kreativt – måske sammen med børn, du kender?

 

Har du styr på dit affald?

Mød Vestforbrænding på hjul, og hør om affaldshierarki, genanvendelse og ressourcer, og vær med i legen om sortering af skrald.

Fra 4 år sammen med en voksen.

 

Lav et skybrud over hovedstaden  

Leg med vand sammen med HOFOR, og se, hvad der sker med kloaksystemet, når der falder meget regn på kort tid. Du kan også undersøge, hvordan oversvømmelser kan undgås. 

Fra 6 år.

 

Tag på indkøbstur og få smagsprøver i klimasupermarked 

De fleste kigger på prisen, når de handler ind. Men har du tænkt over, at der kan være store forskelle på fødevarers klimaaftryk? 

Fra 6 år

Kom og leg med, når vi tager på indkøbstur i vores lille klimasupermarked. Her betaler man ikke med penge – men klimaet betaler. Både børn og voksne kan være med. Få også klimavenlige smagsprøver.

 

Giv input til Herlevs nye klimahandleplan

Herlev Kommune skal have opdateret sin klimahandleplan inden udgangen af 2027 – vi vil gerne have dine input til, hvad der skal prioriteres. Kom forbi til en snak med politikere fra Udvalg for Klimahandleplan i Herlev Kommune. 

Fra 15 år.

 

Dyrk bøger og blomster i klimabiblioteket

Biblioteket rykker udenfor! Vi har samlet vores bedste bøger om natur, klima og bæredygtighed – både de skønlitterære og de faglige. Fordyb jer i det hyggelige klimabibliotek eller lån bøgerne med hjem. I finder også frøposer, I kan tage med hjem og så. 

Fra 6 år.

 

Lav smukke æsker

Kulturformidler Gitte viser dig, hvordan du kan forvandle gamle og kedelige æsker til smukke opbevaringsbokse af blandt andet restgran, overskudspap og -papir. 

Fra 4 år.