Vi anbefaler for voksne

Læs med i DR Romanklubben 2026

Vær med i en læsekreds, hvor vi én gang om måneden mødes og læser de nominerede til DR Romanprisen

Af Nanna Damsgaard - Larsen

Romanprisen er et samarbejde mellem DR og landets biblioteker, hvor en jury udvælger seks nye danske romaner, der læses og diskuteres på landets biblioteker over et halvt år. Læsekredsene stemmer på deres favorit, og en vinder kåres live på p1 i juni 2026. 

På Herlev Bibliotek kan du være med til at mødes med andre og diskutere de udvalgte romaner en gang om måneden fra december til maj. Vi mødes altid tirsdage klokken 17.00-18.00 på bibliotekets balkon. Vi serverer en kop kaffe.
 

Hvad skal vi læse?

Romanerne er valgt, fordi de giver stof til eftertanke og samtale ved at handle om alt fra familieliv, kærlighed, tab og traumer til samfundstendenser, konkrete historiske begivenheder og evigtgyldige livsvilkår.

Den første bog, vi skal læse, er "Kunstnerhjem" af Amalie Laulund Trudsøe. 

Når du har tilmeldt dig, reserverer vi bogen til dig, og du vil kunne hente den i starten af november, så du er klar til første møde den 2. december. 
 

Hvornår mødes vi?

Tirsdag den 2. december klokken 17.00: "Kunstnerhjem" af Amalie Laulund Trudsøe

Tirsdag den 6. januar: "Skyggen foran mig" af Kim Fupz Aakeson

Tirsdag den 3. februar: TBA

Tirsdag den 10. marts: "Spænd" af Dorte Nors

Tirsdag den 14. april: TBA

Tirsdag den 19. maj: TBA
 

Tilmelding

Skriv en mail til litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen med dit navn senest den 22. oktober på nadl@herlevbibliotek.dk

Du skal være oprettet som låner på Herlev Bibliotek.