Nyt fra biblioteket

En guldgrube af historiske Herlev-fotos online

Tag en "trip down memory lane" eller rejs til tider længe før din egen levetid på arkiv.dk

Af Kirstine Dalsgaard Larsen

På arkiv.dk kan du søge i materiale, der opbevares i mere end 580 danske lokal- og stadsarkiver – også Herlev Kommunes Lokalarkiv.
 

Hvad kan jeg finde på arkiv.dk?

I arkiv.dk kan du søge i rigtig mange danske arkivers samlinger. Som udgangspunkt søger man i alle arkiver, men det er også muligt at begrænse søgningen til et enkelt eller et udvalg af arkiver.

Brug gerne guiden Hjælp til søgning, så du kan søge mere præcist.

Arkivernes samlinger består af meget forskelligt materiale: arkivalier, fotografier, tegninger, avisudklip, film- og lydoptagelser og meget mere. Du kan søge i alt materialet under ét eller afgrænse til for eksempel kun at søge efter billeder.