Få hjælp af Jesper – Herlevs nye borgerrådgiver
Herlevs borgere har en særlig rådgiver. Læs, hvordan han kan hjælpe dig
Af
Hvor går du hen, hvis det går i hårdknude med kommunen? Når det er svært at forstå, hvad kommunen skriver og siger? Eller når du ikke føler dig forstået? Til borgerrådgiveren!
Jesper Gravesen er Herlev Kommunes nye borgerrådgiver. Og han glæder sig til at hjælpe dig:
"Jeg brænder for at gøre en forskel og tror på, at jeg kan gøre det i arbejdet med mennesker," siger han.
Jesper kommer til at have kontorplads på Herlev Bibliotek. Men han vil ofte være at finde mange andre steder i kommunen, når han skal ud og tale med mennesker.
Stor erfaring kommer dig til gode
Jesper er uddannet jurist og har også en diplomuddannelse i socialt arbejde. Jesper har en bred kommunal erfaring, især inden for det socialfaglige og juridiske område på både børne- og voksenområdet.
"Min store erfaring siger mig, at det ofte er i kommunikationen mellem kommune og borger, at det går galt. Der kan jeg gå ind og forstå begge sider og være mellemled," siger Jesper.
Den tredje part
Borgerrådgiveren kan være dit bindeled til kommunen og for eksempel hjælpe med at oversætte og forklare, hvad det er, kommunen siger i sine afgørelser.
Andre gange skal borgerrådgiveren måske medvirke til at skabe dialog mellem dig og kommunen.
Døren og telefonen er åben
Du kan få fat på borgerådgiver Jesper Gravesen på tlf. 21 49 44 51 eller mail hk59243@herlev.dk.
Du kan også booke en tid til et fysisk møde.
Det kan borgerrådgiveren gøre for dig
- Hjælpe dig, hvis du er utilfreds med den behandling, du har fået i Herlev Kommune
- Hjælpe med at genskabe dialogen med kommunen, hvis sagen er gået i hårdknude
- Hjælpe dig med at finde vej i systemet, for eksempel med at forstå et brev eller en afgørelse og med at finde vej i den kommunale organisation
- Hjælpe dig med at forstå din sag og vejlede dig om dine rettigheder
- Vejlede dig, hvis du vil klage
- Tilbyde mægling i sager, hvor det antages at kunne løse konflikter mellem dig og kommunen
- Viderebringe dine forslag til forbedring af kommunens borgerbetjening og sagsbehandling
Det kan borgerrådgiveren ikke
- Behandle sager og træffe afgørelser. Hun kan ikke blive din sagsbehandler, bisidder eller repræsentere dig i din sag hos kommunen
- Ændre på indholdet i afgørelser, der er truffet (afslag, bevillinger, forbud, tilladelser med videre)
- Behandle klager over forhold, som diverse klageinstanser tager sig af, eller sager som er indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene
- Behandle klager over det serviceniveau, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen, eller over forhold, som kommunalbestyrelsen har behandlet og taget stilling til
- Behandle klager, der vedrører ansættelsesforhold i kommunen
- Borgerrådgiveren behandler normalt ikke sager, der er afsluttet for mere end et år siden
