Mellem menneske og maskine
Anders Søgaard anbefaler Kafkas "Sultekunstneren" og "Tænkepauser: Teknologi"
Af Emil Marcus Kilde
I forbindelse med udstillingen "Læs dig klogere på fremtiden" skriver forsker Anders Søgaard:
Kafka: "Sultekunstneren":
"Chatbots, man kan forelske sig i; verdener, man kan forsvinde i.
Hvad blev der af kærlighed og frisk luft? Kafkas 'Sultekunstneren' udtrykker bedre end noget andet fornemmelsen af at tilhøre en svunden tid."
"Tænkepauser: Teknologi":
"Al teknologi er en pagt. En faustisk pagt.
Vi får noget, vi mister noget. Det, som vi får, bliver udbetalt med det samme. Det, som vi mister, mister vi først hen ad vejen.
[...] en fin lille bog på dansk, som breder landskabet ud og sætter tanker i gang."
Udstillingen "Læs dig klogere på fremtiden"
Lige nu finder du en særlig, kurateret samling af bøger på Herlev Bibliotek.
Temaet er den teknologiske udvikling med alle de spørgsmål, den rejser – og bøgerne er udvalgt af fem eksperter inden for krydsfeltet mellem litteratur og teknologi.
Uanset om du er til sci-fi eller fagbøger, kan du i denne udstilling finde bøger, der giver viden og perspektiv på teknologi, menneskeliv og samfund. Bøgerne inviterer til fordybelse, refleksion og samtale – i fællesskaber eller alene.
Lån en af de udvalgte bøger fra udstillingen på biblioteket og læs dig klogere på fremtiden.
Du finder udstillingen på hovedbiblioteket indtil den 1. september 2026.
Anders Søgaard
Anders Søgaard er forsker i sprogteknologi ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om kunstig intelligens. Han er desuden uddannet fra Forfatterskolen.