Tegnekonkurrence! Håb for naturen
Find dit barns farveblyanter frem, og lad dem tegne deres håb og ønsker for naturen
Af Anna Cecilie Bjørklund
Hvert år i uge 17 sætter landets biblioteker fuldt fokus på FN's Verdensmål for en mere bæredygtig verden.
I den anledning inviterer vi børnene i Herlev til at tegne deres håb for naturen i fremtiden.
Det kan måske være svært for børn at sætte ord på, hvad de håber på for naturen, men måske kan de tegne det? Måske er de rigtig glade for blomster, fugle eller gode klatretræer og vil have mere af det?
Der er to bogpræmier på højkant: Den skønne fagbilledbog "Dyrenes Antipoder", som handler om dyr og deres modsætning på den anden side af jorden.
Tegningerne kan afleveres på hovedbiblioteket i uge 17 og altså senest søndag den 26. april. Alle børn kan være med!
De to heldige vindere vil blive trukket mandag den 27. april. Husk navn og kontaktoplysninger på bagsiden, så I kan kontaktes, hvis I er de heldige vindere.