Fest for nyt børnebibliotek

Sjov, musik, is, skattejagt og meget mere i det nyindrettede børnebibliotek
Date
Tid
16:00 - 17:00
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Herlev Bygade 70
2730 Herlev
Danmark

Har du også lagt mærke til, at der er sket noget nyt i børnebiblioteket?

Bibliotekets børneområde har fået ny, flot indretning – og det vil vi meget gerne fejre med jer! 
Så kom og vær med til en festlig og hyggelig eftermiddag for små og store børn – og deres voksne.

Der vil være flere aktiviteter, hvor børnene blandt andet kan lede efter insekter og dyr eller fordybe sig ved krea-bordet med fine dyre-bogmærker. 

Vi skal også danse, når vi skruer op for lyden med Frederik Konradsen, der spiller og synger sange om dyr og natur. Han spiller også nogle af sine egne sange fra albummet ”Sange fra Sahara”

Festlighederne begynder med, at kulturudvalgsformand Michele Møller Amundsen byder velkommen. Herefter er der gang i aktiviteterne, og biblioteket byder på is til alle børn. 

Ingen tilmelding, bare mød op med højt humør. Vi ses i børnebiblioteket!