Du kender formentlig Claude Monets åkandemalerier. Enten fordi du rent faktisk har set originaler på diverse museer eller har set magneter, glasbrikker eller postkort med motiverne – så ofte, at det næsten bliver for meget.
 

Programmusik

Den musikalske pendant til disse skønbilleder, men slet ikke så kendt, er den italienske komponist Ottorio Respighis (1879-1036) symfoniske digte om Roms fontæner og pinjetræer. 

Med maleriske, musikalske fortællinger udsat for stort orkester skaber Respighi her programmusik, der appellerer til lytterens sanser. Disse værker er stort set det eneste, komponisten er kendt for. Til gengæld bliver de i dag, 100 år efter deres tilblivelse, stadig spillet verden over.
 

Fontænerne

I ”Roms fontæner” fra 1916 fortæller Respighi musikhistorier om fire kendte og meget besøgte fontæner – altså springvand – i Rom. 

Vi starter med en rolig daggrysoplevelse ved én fontæne, herefter følger en travl morgen ved en anden, en solrig, energisk og pompøs middag ved en tredje og endelig en skøn og idyllisk solnedgang ved en fjerde.
 

Roms pinjer

Nogle år senere, i 1924, fortæller Respighi så nye historier; denne gang om de mange pinjetræer, der findes rundt omkring på Roms turistbesøgte steder: 

En park med legende børn, en mytisk skildring af en nedgang til en af Roms katakomber, en naturoplevelse på en af byens høje, og endelig en krigshistorisk beretning fra det gamle Rom – alle fortællinger med de så kendte italienske pinjetræer som omdrejningspunkt.